Et vedvarende, vanskeligt og aldrig fuldt besvaret spørgsmål er, hvad et samfund dog skal stille op med dets forbrydere. Altså de, der ikke følger statsmagtens regler. For det første er det altid et stridspunkt, hvad der egentlig bør betragtes som en forbrydelse. Er det en forbrydelse at slå sine børn? Nej, i nogle tider, ja i andre. Er det en forbrydelse at få en provokeret abort? Engang ja, i dag typisk nej. Må man spotte Gud? Nej, ja, tja … For det andet må man afgøre, hvad der skal ske, når en forbrydelse er blevet begået – og hvorfor dette skal ske. Hvad er formålet med straffen, og hvordan skal den se ud?
Hævn, moral og harmoni
Da Danmark langsomt manifesterede sig som et samlet rige i slutningen af vikingetiden og starten af middelalderen, var det en af kongens centrale opgaver at rejse rundt og afgøre betydende retssager. Dengang havde man ingen hovedstad, og den lovgivende, udøvende og dømmende magt var samlet omkring kongens person – der, hvor han nu opholdt sig. Dertil havde lensmænd og den fremvoksende kirkelige organisation deres opgaver og ansvarsområder under kongens overhøjhed.
