Ordet ’præstationspres’ har fået en hovedrolle i de sidste års politiske diskussion. Anekdoter og officielle tal følges ad, og de fortæller den samme historie: Aldrig har så mange unge haft stress, angst og depression. Ensomheden vokser og mange frygter at træffe et uddannelsesvalg i udskolingen.
Forslagene til at ændre ved denne ulykkelige virkelighed har været talrige, men ofte tager de udgangspunkt i en analyse om, at samfundet har lagt en dyne af ’præstationspres’ ned over unge generationer. Derfor skal kravene bl.a. lempes i uddannelsessystemet, og flere skal lettere kunne komme ind på deres drømmeuddannelse.
Ud af navlen
Jeg tror dog, vi skal starte diskussionen et helt andet sted. Vi lever i et land og en tid, hvor unges frihed i udgangspunktet aldrig har været større. Moderne teknologi har gjort det nemmere at spejle sig i andres liv, og samtidig er der frit valg på langt flere af de uddannelses- og arbejdshylder, som vores forældre eller bedsteforældres generation ikke havde adgang til.
Lærere, Instagram, forældre og venner er toptrænede i at lære unge, at mavefornemmelsen er en størrelse, der hele tiden skal konsulteres. Incitamenterne til at udkomme tusind gange om dagen på Instagram, TikTok, YouTube osv. vokser år for år, og det skaber kun endnu mere usikkerhed, forvirring og flere mindreværdskomplekser.
Flere i fritidsjob
Med andre ord: Vi har begravet os selv i vores egen navle. Måske skulle være lære unge at kravle stille og roligt ud af navlen og få proportioner i tilværelsen. Et sted at starte kunne være at skabe Danmarks første aktive fritidsjobpolitik.
Langt flere unge bør, fra de er 13 år gamle, få et arbejde ved siden af skolen. En undersøgelse fra Trygfondens Børneforskningscenter viser, at unge, der har et fritidsjob, faktisk også klarer sig bedre i skolen. På et fritidsjob lærer man at udsætte sine egne behov, indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab og adlyde ordrer.
Der er kontant afregning, hvis ikke man kommer til tiden, mobilen skal lægges til side, og er man et vaskeægte rodehoved fra naturens side, skal man nok meget hurtigt lære at blive mere struktureret. Ingen skolegang kan slå den stejle læringskurve, et ustruktureret væsen udsættes for i Netto eller på et fabriksgulv.
En ny fritidsjobpolitik
Et fritidsjob giver menneskelig karakter, rygrad og myndighed. Glæden ved at tjene sine egne penge er stor, og man lærer, at ingenting kommer af ingenting. Heldigvis tyder meget på, at flere og flere unge får et fritidsjob, men vi halter stadig efter tallene fra før finanskrisen i 2008.
Derfor bør politikerne lave en aktiv fritidsjobpolitik nu. Lad os da få en trepartsaftale om flere fritidsjob. Lad den offentlige sektor gå forrest og tage ansvar for at ansætte lige så mange unge, som store dele af den private sektor gør.
Lad det fremgå af unges afgangsbevis i 9.- eller 10.-klasse, om de har haft et dokumenteret fritidsjob mens de gik i skole. Lad der følge flere økonomiske gulerødder med, at unge tager et fritidsjob – og forældrene måske aktivt opfordrer deres børn til det.
Lad os belønne de kommuner, der fører den mest ambitiøse politik for at få flere unge i job, og lad os tillægge det lige så stor værdi som andre vigtige indsatsområder i uddannelsespolitikken. Det bør være grundlaget for en ny fritidsjobpolitik i Danmark.
