Begrebet giftig (toksisk) maskulinitet har figureret længe, men fik sin genfødsel i forbindelse med valget af Donald Trump og er dertil blevet brugt i #MeToo-sammenhænge. Det handler om de magtfulde mænd, der har misbrugt deres status til overgreb og forulempelser mod kvinder, samt om en generel mentalitet der afstumper mænds evne til at føle, tænke og tale.
Hemingway var den værste, mente nogen for nyligt i Politikens debatspalter: Tyrefægtning, storvildtsjagt og kvinder, der skulle erobres. Men hvad så med den anden side? På hvilken slags hoveder sidder de klunker, der ikke korrumperer? Hvem peger på de giftigt maskuline? De basisk maskuline, selvfølgelig. Men hvem er de?
Det hele kan virke som en diskursiv jungle af uoverskuelige proportioner, men frygt ej: Hermed gives en pædagogisk udlægning af mandetypernes alkymiske indretning, du kan bruge til politisk orientering og den vigtige udskamning af andre end dig selv.
Type 1: Ren Giftig Maskulinitet: En maskulin selvforståelse præget af frygt, temperament, og ejerskabsbehov, der viser sig ved aggressiv adfærd mod kvinder, manglende accept af normdivergerende seksuel orientering og køn samt radikaliseret politisering.
Den giftige maskulinitet læner til højre på den værdipolitiske akse og ønsker en stærk mand i fronten for en verdensorden bygget på idealer om styrke, selvstændighed og foragt for det anderledes. Den giftigt maskuline laver glidende tacklinger i indendørs fodbold og putter ordet ‘hardcore’ efter alle pornografiske søgespecifikationer. Han er sjældent glad for at sige ting som: ‘Alt kød under trehundrede gram hedder pålæg’ og går uforholdsmæssigt meget op i at have hård hud i håndfladerne.
Type 2: Ren Basisk Maskulinitet: En maskulin selvforståelse præget af tvivl, anerkendelse, tålmodighed og frisind, der viser sig ved nedsat seksuel overstyring og stor accept af normdivergerende seksuel orientering samt køn. Den basiske maskulinitet er prominent på sociale medier, men aldrig aggressiv i sin bekæmpelse af den giftige maskulinitets forsnævrede perspektiv. Den basisk maskuline reagerer helst med skuffelse, sørgmodighed og et stille håb for lys i mørket, som da for eksempel superhelten Loke fra Thor-filmene viste sig at have flydende seksualitet.
Den basiske maskulinitet læner til venstre på den værdipolitiske akse og ønsker stærke kvinder eller tempererede mænd i alsidigt samarbejde om at skabe en verdensorden baseret på inklusion og fællesskab. Han hæver aldrig stemmen, medmindre han når til semifinalen i poetryslam. Hans bedste selskabshistorie er om et surdejsbrød, han engang glemte i sin kærestes lejlighed. Det gik helt galt, må man forstå. Skålen måtte de smide ud.
Type 3: Giftig Basisk Maskulinitet: En maskulin selvforståelse præget af et demonstrativt behov for at udstille den rene giftige maskulinitet som et forsnævret og forhistorisk modbillede til den renskurede nødvendighed for alsidighed, som den giftige basiske maskulinitet selv mener at slå sine rødder i. Den giftige basiske maskulinitets behov for at udstille den rene giftige maskulinitet udspringer som oftest fra forsmåelse og bitterhed over karaktertræk ved de giftigt maskuline, som den giftigt basisk maskuline selv ville ønske han kunne bære i sin basiske maskulinitet, men ikke kan forenes med den ego-nedbrydende dagsorden.
Den giftigt basisk maskuline læner sig mod midten af den værdipolitiske akse. Han ønsker en verdensorden hvor de gode vinder over de onde. Hvis du spørger ham mere ind til den sag, bliver han sur og går ud og ryger. Gerne e-cigaretter, for det lugter ikke så slemt, og man skulle så nødigt gøre væsen af sig, medmindre altså andre gør væsen af sig. Dette paradoks kalder han ‘Væsensvæsentlighed’ og tager udgangspunkt i noget Jim Carrey engang har sagt efter han begyndte at male.
Type 4: Basisk Giftig Maskulinitet: En maskulin selvforståelse præget af et ikke-udtalt behov for at håndhæve klassisk-konservative maskuline dyder uden at henfalde til aggressionens voldelige slagside. Den basisk giftige maskulinitet tilsiger, at livet skal tilkæmpes, og at styrke ikke kan undsiges i en virkelighed baseret på konkurrence. Den basisk giftige maskulinitet har gennemskuet samfundsdebattens sofistikerede sprogbrug som et røgslør for den magtdynamik, der altid gør sig gældende, hvorfor man må håndhæve magten over sit eget liv uden at skabe larm om selve håndhævelsen.
Den basisk giftige maskulinitet lægger sig ofte til højre for midten uden radikaliserede tilbøjeligheder, hvis man ser bort fra den der ene gang til Liams polterabend i Horsens, hvor nogen havde givet jägerbombs på Hekkenfeldt, og bartenderen spurgte, hvad man skulle gøre ved konflikten i Israel og Palæstina, og nogen svarede, at man bare kunne bombe hele lortet sønder og sammen, og alle grinede, men sådan nogle aftener har vi jo alle sammen.
Type 5: Basisk Giftig Basisk Maskulinitet: En maskulin selvforståelse præget af en bevidsthed om sin egen giftige basiske maskulinitet. Den basisk giftigt basisk maskuline forstår, at hans basisk maskuline tilbøjeligheder kommer fra et behov for at stå på den rigtige side af historien og udpege en fortidig skurkagtighed, så han selv kan advokere for en renskuret fremtid, og i denne forståelse af sin egen selvretfærdighed bliver han atter basisk, blot med vished om malurten i eget bæger.
Den basisk giftig basisk maskuline læner sig ofte til venstre for midten på den værdipolitiske akse uden radikale tilbøjeligheder, hvis man altså ser bort fra den aften i Aalborg, hvor nogen havde købt sprittuscher op til kommunalvalget, og man sniffede halvdelen og tegnede overskæg på valgplakaterne med Morten Messerschmidt med den anden halvdel og smed med tomme flasker mod fortovet i Jomfru Ane Gade og råbte “anarki, anarki, magten ligger indeni,” før man blev eskorteret til McDonald’s af en patruljebil.
Type 6: Giftig Basisk Giftig Maskulinitet: En maskulin selvforståelse, der bygger på at have gennemskuet virkelighedens nødvendighed for kontrol og styring, samtidig med at man forstår det empatiske imperativ for inklusion, men som, netop ved sin egen bevidsthed om sin afvejede stillingtagen udmunder i en selvovervurderende arrogance, der tilsiger, at den giftigt basisk giftigt maskuline altid har ret i sine overvejelser, netop fordi de er så velovervejede, omend han ikke overvejer, at overvejelserne ikke tjener det, som overvejelserne retter sig imod, men blot for at styrke den kendsgerning, at den giftigt basisk giftigt maskuline kan virke velovervejet for dermed at undsige sig modsigelse.
Den giftigt basisk giftigt maskuline stemmer på begge sider af midten og udtaler sig aldrig radikalt. Han har alle bøger med Morten Albæk og en førsteudgave af Infinite Jest af David Foster Wallace. De første har han læst ti gange. Den sidste sætter han på reolen, når læseklubben kommer på besøg. Han vil gerne knalde hende den rødhårede, der godt kan lide Helle Helle. Det siger han aldrig. Heller ikke til sig selv.
Universaltype: Menneske: En selvforståelse, der svinger mellem alle ovenstående på forskellige tidspunkter, da sjælen ikke kan splittes mellem skorpioner og harekid. Mennesket forholder sig uden at forbinde sig. Mennesket er udrydningstruet. Alligevel er alle mennesket. Skænk en tanke til manden imellem.
