Hvis man tror, at woke mennesker kun er nogle der findes på internettet, så har man ikke været i byen på Nørrebro. Her slog jeg et smut forbi Blågårdsgade en lørdag aften med to kammerater, og minsandten om ikke alle de woke mennesker sad stimlet sammen på caféer og barer, mens solen skinnede på dem.
Det første, der slog mig, da vi gik gennem gaden, var, at der ikke var et eneste almindeligt klædt menneske. Der var heller ikke ét menneske, der var blevet klippet af en udlært frisør. Til gengæld var der gult og blåt hår, usammenhængende genbrugstøj og piercede ansigter stivnet i et konstant forarget ansigtsudtryk. Miner, der skulle signalere, at de var i gang med vigtige, intellektuelle diskussioner.