Debat

19.12.23

Hurra! SU-forliget er opsagt

REDKATØREN SKRIVER: Den socialdemokratiske pat er umådeligt lettere at suge på end at være sig sin borgerlighed bekendt. Men nu har de borgerlige partiledere muligheden. Hvis de har 'røv i bukserne', så gør de en gennemgribende reform af SU-systemet til en fælles borgerlig sag i næste valgkamp og går offensivt i kødet på venstrefløjens 'dele-mere-ud-til-alle-system'. Det kan de nu, for ballet er åbent. SF og Radikale Venstre har med regeringens opsigelse af forliget mistet deres vetoret.
Den socialdemokratiske pat er altid lettere at suge på end at være sig sin borgerlighed bekendt. Men nu har de borgerlige partiledere muligheden for at være sig deres borgerlighed bekendt.
Den socialdemokratiske pat er altid lettere at suge på end at være sig sin borgerlighed bekendt. Men nu har de borgerlige partiledere muligheden for at være sig deres borgerlighed bekendt.

REDAKTØREN SKRIVER: Det bedste man kan sige om den SU-aftale, som regeringen har indgået med LA, De Konservative og DF, er, at SU-forliget dermed er opsagt.

Det betyder nemlig, at de to partier, som i uddannelsespolitikken gennem årtier har været de studerendes lobbyorganisationer, SF og De Radikale, nu har mistet deres vetoret over SU-systemet, og man kan derfor håbe på, at fornuften får bedre kår.

Det næstbedste ved aftalen er, at den ikke kan træde i kraft før efter et valg. Det betyder, at valgkampen næste gang vil have en SU-reform på dagsordenen.

Lobbyisterne fra SF og De Radikale flankeret af Enhedslisten og Alternativet vil i valgkampen love, at deres mandater vil sikre en afmontering af ’forringelserne’

Borgerlige politikere med lidt røv i bukserne – hvis de altså findes til den tid – vil kunne tage kampen op og sammen foreslå en langt mere gennemgribende reform af SU-systemet, som et alternativ til venstrefløjens ’dele-mere-ud-til-alle’.

Det kan blive en god borgerlig mærkesag, der kan samle fra de blås venstrefløj med DF og DD til de blås højrefløj med NB og LA og dem midt imellem med V og K.

For der er rigtig gode argumenter for at ændre radikalt på den måde, som staten understøtter de studerendes forsørgelsesbehov, mens de studerer.

SU-systemet er i dag det mest udgiftstunge i verden for de offentlige kasser. Det omfordeler i stort omfang skatteindbetalinger fra middelklassens store grupper af skatteydere til middelklassens egne børn.

Det er alt det modsatte af god borgerlig latin.

SU er kerneforståelsen af den socialdemokratiske velfærdsstat. Alle betaler ind, og næsten alle modtager tilbage. Undervejs tabes der penge, fordi det koster at drive systemet.

Undervejs får politikerne desuden deres fingre ned i dåsen, hvor de kan ’lege’ adfærdsregulatorer og bestemme, hvem der skal have hvor meget, hvornår, hvor længe og til hvad.

Man kollektiviserer dermed rettigheden og pligten for forældre til at sende deres børn ’godt i vej’. Man fjerner ansvar og mulighed for de studerende til at forsørge sig selv. Man tillader sig at udstede regler for de studerendes valg og fravalg og man opstiller moralske dogmer for, hvilke uddannelser, der er gode, hvilke der er dårlige, hvor lang tid man må bruge på det, og hvordan man skal leve sit liv under studietiden.

Staten har pengene – så staten har også magten.

Hvis der er ’røv i buksen’ på de nogle af de borgerlige partiledere, så tager de denne her diskussion up-front med vælgerne og går i kødet på venstrefløjen.

Det er jo ikke fordi, borgerlige politikere er uenige, når man sidder og drikker øl med dem. Det er, når de skal på tv og i avisen og forsvare de borgerlige synspunkter, at den socialdemokratiske pat er lettere at suge på end at være sig sin borgerlighed bekendt.

De har et par år til at få taget sig sammen.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter