Forleden blev en tilfældig mand stukket ned med kniv en aften i det centrale København, ja, faktisk tæt ved Kontrasts lokaler, hvor jeg to dage forinden selv befandt mig på akkurat samme tid af døgnet. Ekstra Bladet beretter:
”Den 47-årige mand befandt sig klokken cirka 19.30 ved hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade på vej hjem fra arbejde, da han passerede en anden mand. Der opstod ifølge politiet en ganske kort ordveksling, hvor den mand spurgte på engelsk, hvad den anden kiggede på. Det 47-årige offer svarede, at han ikke kiggede på noget. Derefter fortsatte han og cyklede om hjørnet til Sortedam Dossering, der løber langs Søerne. Af ukendt årsag fulgte gerningsmanden nu efter cyklisten og stak ham med en kniv to steder i kroppen.”
Manden er nu uden for livsfare, beretter avisen, der også fortæller om massiv polititilstedeværelse i dagene efter – politiet efterlyser en 25-30-årig, ”mørkhudet” gerningsmand – og at områdets beboere er meget påvirkede af mordforsøget.
Det er da også en frygtelig hændelse. Signalementet tyder på, at det er en udlænding, derfor er det ikke blot en sag for distriktspsykiatrien. Det handler fundamentalt om udlændingepolitik: udvisning efter første straffelovsovertrædelse og stop for den type indvandring, som gør vores samfund endnu mere utrygt. Vi må håbe, at politiet hurtigt fanger gerningsmanden, og at overfaldet ledsages af en udvisningsdom og strengere straffe, der får den slags voldsmænd væk fra gaderne.
Hvad gør den slags kriminalitet ved os som samfund betragtet?
Overfald som dette medvirker til, at endnu færre tør anmelde, endsige påtale, udlændinges adfærd. Man kan kun gisne om, hvor alarmerende højt mørketallet for deres grove kriminalitet er, og hvor højt det ville være, hvis folk overhovedet turde anmelde og påtale dårlig adfærd.
Hvis vi påtalte denne adfærd, kan vi være ret sikre på, at antallet af overfald vil stige, altså må tallet for indvandreres og efterkommeres kriminalitet formodes reelt at være meget højere end for oprindelige danskeres. Altså meget højere, end den allerede er. For visse grupper er den jo i forvejen ekstrem høj. Debattøren Christian Marcussen har på Facebook offentliggjort en særkørsel fra Danmarks Statistik, der viste, at blandt andet somaliere og libanesere (palæstinensere) var mere end 15 – 15! – gange så kriminelle som danskere, hvad angår voldsforbrydelser i ikke-korrigerede tal.
Én ting er, at vi undlader at påtale dårlig adfærd og anmelde lovovertrædelser af frygt for repressalier. Men der sker noget mere med os: Vi tager skade på vores egen sjæl, når vi bøjer nakken og slår blikket ned for ikke at se disse mennesker – vi genkender dem jo, når vi møder dem – i øjnene. Vi opfører os altså som underkuede andenrangsborgere i vores eget land, kujonerede og ydmygede af fremmede mennesker, vi aldrig nogensinde burde have lukket ind. Dominansvold, og truslen om den, virker.
Hvorfor handler det om hudfarve, ikke om et statsborgerskab (som selvfølgelig er relevant, når vi taler om hjemsendelser)? Det gør den, fordi folk orienterer sig efter det, de først får øje på, når de skal handle spontant i en konfliktsituation, og det er blandt andet hudfarven.
