Debat

05.04.22

Premium

Jeg har stadig stråling på stenalderhjernen

Henrik B. Dynesen: Vi har fået en irrationel frygt for atomkraft, blandt andet fra film og tv som ‘Chernobyl’. Det kræver mod at få konfronteret den radiofobi, som mange af os lider af, så vi kan gå ud fra viden og data i stedet.
Billede fra serien ‘Chernobyl’ (HBO, Sky).
Billede fra serien ‘Chernobyl’ (HBO, Sky).

Radioaktiv stråling er farlig. Det har jeg altid vidst. Jeg har nemlig set det igen og igen – på film. Kilder, eksperter og tænkere, hvis ord og tanker jeg ellers har slubret ukritisk i mig, kan pludselig være i frit fald ned i utroværdighedens miledybe hul, hvis de hævder, at der eksisterer mange myter om ioniseret stråling, eller atomkraftens farlighed er overvurderet. Hvad!? Har de da ikke set The China Syndrome? Hvor var de, da Tjernobyl-ulykken skete? Eller Fukushima-ulykken? Har de fuldstændig tabt den radioaktive sut?

Selvom jeg i dag tilskriver min følelsesmæssige reaktion på radioaktivitet til det, som Daniel Kahneman kalder for tilgængelighedsbias, så ændrer det ikke på, at min stenalderhjerne igen og igen reagerer med oprørt vantro, når nogle kommer med beroligende tal om atomkraft. Tal og statistik kan man altid lyve med, men jeg har jo set med mine egne øjne, hvor farlig stråling er. Jovist – det har blot været på elektroniske skærme. Først i mit barndomshjem og nu mit eget, men jeg det.

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

99

Afmeld når som helst

Ubegrænset adgang til lukket indhold: artikler, analyser, debatter, videoer, interviews

Få Kontrast Nyhedsbrev i din indbakke flere gange om ugen. Så er du altid opdateret

Adgang til Kontrasts Ekkokammer på Facebook. Del og kommenter indhold med redaktionen

Oplæste artikler: Få alt indhold læst op af redaktionen, så du kan høre det hele på vejen