Vi har hørt det igen og igen det sidste årti: Danmark kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Den ene analyse har afløst den anden – senest fra AE-rådet, som viser, at vi i år 2030 kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte. Maskinsnedkere, industriteknikere, murere og elektrikere vil blive en mangelvare. Industri, byggeri og service vil blive udfordret, og det kan gå voldsomt ud over Danmarks eksport og velstand. Katastrofen kan blive stor, men alligevel har politikerne i både rød og blå stue siddet på hænderne. Problemerne er blevet udskudt, og de svære diskussioner om prioriteringer i uddannelsespolitikken sparket til hjørne. Men virkeligheden går ikke væk, bare fordi vi stikker hovedet i busken.
Tiden er løbet fra alle de nemme initiativer og lavthængende frugter. Ønsker vi, at der også skal bygges huse, produceres medicin og serviceres mennesker i fremtiden, så bør vi være ærlige om udfordringens omfang.
Vi har brug for politiske initiativer
For det første bør partierne på tværs af det politiske spektrum give hinanden hånden på, at der skal laves en stor økonomisk investeringsplan for erhvervsuddannelserne de næste 10 år. Det dur ikke, at landets udsultede erhvervsskoler hvert andet år skal spare penge, og hvert andet år får en sjat penge retur. Denne tilfældige og sløsede uddannelsespolitik dur ikke mere. Mange erhvervsskoler er ved at gå nedenom og hjem, og de har ikke råd til at købe moderne maskiner, værktøj og teknologi til eleverne. Uanset om du er 20 eller 10 lastvognsmekanikere, så skal holdet jo gerne bruge en lastbil, der ikke er udstyret med forældet teknologi.
For det andet bør vi droppe skåltalerne om at skabe en mere praktisk og mere praksisfaglig folkeskole og i stedet rent faktisk at gøre noget ved det. Flere praktiske fag og flere undervisere med håndværkerbaggrund skal ind i klasserne. Obligatorisk erhvervspraktik og øremærket uddannelsesvejledning til de kritiske mødre skal indføres. Åben skole skal rent faktisk implementeres, og flere unge skoleelever skal i længerevarende praktikker i udskolingsklasserne. Flere virksomheder skal have incitamenter til at tilbyde fritidsjob, så unge får mulighed for at få berøring med den del af arbejdsmarkedet, som lige nu ikke har så mange fritidsjob – fx produktionsvirksomheder.
For det tredje bør vi indføre reel livslang læring og insistere på, at uddannelsessystemet skal hænge sammen med et moderne arbejdsmarked. Kortere uddannelser i starten af vores liv, men flere uddannelsesrettigheder i løbet af vores liv. Det skal være mere attraktivt for ufaglærte voksne med forsørgeransvar at tage en uddannelse. Vi skal gennemføre hårdere dimensionering af de uddannelser, hvor vi uddanner til arbejdsløshed, eller hvor fx akademikere skubber HK’ere ud af traditionelle HK-job.
Kampen for flere faglærte burde være en af de vigtigste på Christiansborg. Men indtil videre er det bare blevet til tom snak. Parolerne er gode, men handlingen udebliver. Vi har brug for, at de politiske initiativer begynder at rulle nu. Før det er for sent. Danmarks grønne omstilling, eksport, velstand og velfærd står på spil.
