Her en måned før toårsdagen for den russiske invasion af Ukraine er det på tide at gøre sig nogle overvejelser. Krigen har udstillet en række svagheder i EU, i NATO og i Vestens selvopfattelse.
Den næste periode i EU’s historie bliver helt afgørende. Det er derfor også vigtigere end nogensinde, hvem der stemmes ind i Europa-Parlamentet den 9. juni i år. Klima- og energipolitik, forsvars- og sikkerhedspolitik og frihandel og industripolitik. Det hele smelter sammen i disse år.
LA og jeg – såfremt jeg selv bliver valgt - kommer til at søge optagelse i EPP i Europa-Parlamentet. Det er den største gruppe og der, hvor vi med forhåbentligt to mandater bør kunne opnå størst indflydelse.
Ukraine blev angrebet, og hvordan gik det så?
Først gjorde vi os afhængige af billig russisk olie og gas, så fejlede Merkels “Wandel durch Handel” i relation til Rusland, som invaderede Ukraine i 2022, og så fik vi travlt med at frigøre os igen og indføre sanktioner for at ramme Rusland på økonomien i den tro, at vi var nærmest uerstattelige.
Det globale marked for fossil energi er netop globalt, og så længe efterspørgslen er den samme, så er det eneste, der er sket, at vi har fået nye leverandører og Rusland har fået nye kunder til sin olie og gas.
Vesten er ikke længere den eneste aftager, Kina og Indien m.fl. køber det, vi ikke køber. Først i det tilfælde, at vi og andre dækker vores energiforsyning med andre kilder, vand, vind, atomkraft mm, som ikke udspringer af fossil energi fra Rusland og Mellemøsten, vil vi ramme en økonomi som den russiske.
Her har den grønne omstilling faktisk en mulighed for at ændre på de økonomiske magtbalancer i verden.
EU var hurtig til at stå sammen og donere penge og materiel til Ukraine. Især på materielsiden har landene lovet meget, men ikke alle leveret og slet ikke så hurtigt som lovet.
En ting er leverancer af avancerede systemer som kampfly, hvor træning af piloter og det øvrige personel selvfølgelig skal være klar, inden de overleveres. Noget andet er lovningen på materiel i særdeleshed ammunition, her har vi fejlet i helt usædvanlig grad, og vi kan prise os lykkelige for, at det ikke var os, Rusland angreb.
Vi havde hverken tilstrækkelige lagre, produktionskapacitet eller mulighed for at tilvejebringe produktionskapacitet inden for en rimelig tidshorisont. Det bør der omgående rettes op på.
Vi har lovet Ukraine 1 mio. artillerigranater. Vi har ikke i løbet af et helt år kunnet levere dem. Produktionskapaciteten var ca. 100.000 stk. pr. år. Ukraine bruger 45-50.000 stk. pr. måned ved fronten.
Selvfølgelig havde vi ikke kapacitet stående til at levere dette i 2022, men det må kunne forlanges, at vi i Europa kan bringe produktionskapaciteten op på et passende niveau på mindre end 2 år, ellers vil vi heller aldrig kunne forsvare os selv, hvis vi bliver angrebet.
Det er et rimeligt krav at stille til sine leverandører, at de kan skrue op for kapaciteten med et varsel, der er relateret til, hvor mange granater man vil ligge med på lager. Den overkapacitet skal der selvgølgelig betales for. Det kan ske ved donation af kapacitet eller over stykprisen, Det enkleste og hurtigste vil antageligt være, at EU landene betaler direkte for at etablere og opretholde en ekstra produktionskapacitet hos de producenter, man i fællesskab kan blive enige om, for den manglende kapacitet er et problem, der skal løses nu og en gang for alle, hvis Europa skal kunne bidrage seriøst til sit eget forsvar i fremtiden og yde militær støtte til Ukraine i nutiden. (Kilde 1 og 2).
USA har siden 2. verdenskrig været vores vigtigste allierede og er det stadig, og sådan skulle det helst blive ved i al overskuelig fremtid. Vi har i Europa været vant til altid at kunne trække på USA’s enorme militære kapacitet i enhver sammenhæng i verden, også når det gjaldt vores egen sikkerhed.
Vi har i mange år endda udnyttet denne mulighed lige vel meget og skruet for meget ned på vores egne forsvarsudgifter. Tiderne kan skifte. Det er blevet tydeligt med det forestående præsidentvalg i USA, hvor vi kan ende med en præsident, der ikke er villig til at bistå Europa i samme grad som tidligere og som muligvis slet ikke er villig til at bistå Ukraine.
Det stiller helt nye krav til landene i EU, som må indse, at vi bliver nødt til at kunne stå for flere forsvarsopgaver selv – Det oplagte er at opbygge denne kapacitet hos de Europæiske NATO-lande inden for NATO-samarbejdet, men det kunne evt. ske med medfinansiering fra EU. (Kilde 3)
Hvad skal vi gøre ved det?
Vi skal styrke det Europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed. Kimen blev lagt i 2022 med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Stort set alle EU-lande er nu også medlemmer af NATO, så et mere koordineret Europæisk forsvar vil også være en betydelig styrkelse af NATO.
Det kræver efter min opfattelse, at vi får ryddet op i den veritable jungle af forskellige våbensystemer og egne specialversioner af våbensystemer, som vi i dag bruger i de enkelte lande i Europa. Det fungerer fint i fredstid eller mindre regionale konflikter, men i en regulær krig med en stærk modtander som Rusland handler det om enorme mængder af udstyr og personel.
Her bliver logistik og produktionsopgaverne umulige, hvis alle kører med forskellige systemer og egne versioner af disse systemer. Dette er blevet udstillet i en sådan grad, at vi bør reagere på dette med det samme.
De mange forskellige systemer et et problem både i NATO regi og i relation til operationer i EU regi. Problemet bør kunne løses ved fælles aftaler om indkøb og standarder i NATO-regi enten for alle eller for større grupper af lande, som kan enes om det. NATO er den overordnede forsvarsalliance. Bliver det løst her, er det også løst for alle de Europæiske NATO-lande.
EU-parlamentet skal ikke diktere, hvad de enkelte lande skal indkøbe, men et frivilligt samarbejde om, hvad der indkøbes, kan sagtens etableres også i EU regi – de fleste EU lande er efterhånden også medlemmer af NATO. EU skal heller ikke have en egen hær, det har vi også aftalt skal være frivilligt samarbejde om de enkelte missioner, og sådan bør det efter min opfattelse forblive.
Produktionskapacitet og lagerbeholdning af ammunition er blevet udstillet som en betydelig svaghed i Europa. Vi har masser af våbenproducenter, men ingen kan levere hurtigt i et tilstrækkeligt omfang, hverken hver for sig eller i forening, og vi kan ikke have en kapacitet, der kræver, at vi har 20 års produktion af alt liggende på lager. Sådan et system bliver også sårbart.
Vi er nødt til at sikre en passende balance mellem lager og produktionskapacitet, og at den produktionskapacitet, der opretholdes relativt hurtigt, kan udvides, hvis der bliver behov for det. Der skal betales for den overkapacitet der skal opretholdes i fredstid. Det kommer de Europæiske NATO-lande til at betale for, og det kunne oplagt organiseres gennem EU, da det også løser et problem i forhold til EU-landenes sikkerhedsudfordringer.
Endelig er der forsyningssikkerhed hvor vi oplagt bør benytte os af EU-systemet, hvor statsstøtte og frihandel også håndteres. Forsyningssikkerhed gælder i særdeleshed energi, for et moderne samfund kan ikke fungere uden en stabil og rigelig forsyning af energi.
Det forventer jeg, at vi løser ved at sætte turbo på den grønne omstilling, som derved også får en væsentlig sikkerhedspolitisk vinkel. Forsyningssikkerhed handler dog om andet og mere end blot energi. Det handler om alt, hvad der indgår i vores kritiske infrastruktur: IT- og telesystemer, batterier til elbiler, magneter til vindmøller, mikrochips til computere og meget, meget andet.
Vi kan sagtens købe meget af det i Kina, men vi kan ikke købe det hele i Kina, for så kan vi ikke skaffe det i en eventuel konflikt med Kina eller dets allierede. Altså præcis den samme situation som vi er i med russisk gas i 2022 og med OPEC og oliekrisen i 70erne, nu bare med andre vitale komponenter for at vores moderne samfund kan fungere
Man plejer at sige, at definitionen på en sindssyg er en person, der bliver ved med at gøre det samme, men forventer et forskelligt resultat hver gang. Vi bør i EU holde op med at gøre netop det bare på samfundsniveau, når det gælder energi og kritisk infrastruktur.
Kilder:
Kilde 1. Materiel
https://www.euronews.com/my-europe/2023/11/14/eu-countries-failing-to-meet-ammunition-production-demands-for-ukraine
Kilde 2 Materiel og våbenhvile
https://news.crnmundo.com/2024/01/zelenskyy-russia-is-short-of-weapons-so-no-pause-should-be-provided.html?fbclid=IwAR1JFBXs5bN5TSu_DziXaM-C8In0LTL9GK-m2SVj-TCfWltN0GieQo1D3l8
Kilde 3 USA og præsidentvalg
https://nyheder.tv2.dk/udland/2024-01-11-eu-kommissaer-afsloerer-opsigtsvaekkende-kommentarer-fra-trump
