Debat

06.05.22

Malthe til 1. maj: Blå Bjarne og fløjtende flashback

Malthes Mangfoldighedsspalte: Malthe Busk har et ubehageligt møde med virkeligheden, der bryder idyllen på 1. maj, mens mails fra Mediestøttestyrelsen hober sig op, og minder fra en tåget klima-fløjtedemo vender tilbage.

Malthe Busk er Kontrasts mangfoldighedsrepræsentant. I Malthes Mangfoldighedsspalte kan du følge hans forunderlige liv. Malthe er totalt en rigtig person og ikke noget, som nogen bare har fundet på. Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er utilsigtet.

Søndag formiddag
Det er første maj, og jeg fejrer Arbejdernes Internationale Kampdag med Gunhild og Thea-Eline. Som alle andre rigtige arbejdere er vi i Fælledparken. Vi drikker økologisk øl fra Mikkeller og steger tofu-bøffer på min japanske Yakitori-grill. Vi taler om krisen i Ukraine og det tragiske i, at den har taget al opmærksomheden fra kampen for kønsneutrale toiletter.

Krisen er dog ikke kun en dårlig ting. For eksempel har de højere gas- og benzinpriser ført til mindre CO2-udledning.

“Og så tuder alle over, at de ikke har råd til at køre i bil eller opvarme deres hus,” siger Thea-Eline, mens hun drejer sine knyttede hænder foran øjnene i en parodi på en grædende person. “Glæder de sig slet ikke over, at vi er tættere på at opfylde Paris-aftalens mål om nul-emission inden 2050?”

Hun taler højt og gestikulerer voldsomt, mens maj-solen skinner i hendes to centimeter lange blå pandehår. Pludselig bliver hun afbrudt af en råbende mand, der sidder på et tæppe et stykke fra os.

“Sådan nogle snotunger ved vel ikke, hvad det vil sige at have et arbejde at passe,” råber han vredt. Han har øjensynligt hørt Thea-Elines lovprisning af de høje brændstofpriser.

Han er kraftig, med høje tindinger i det gråsprængte hår. Han får mig til at tænke på Arne fra de der “nu er det Arnes tur”-plakater. Han kunne også godt være slagteriarbejder. Han stemmer garanteret DF og bruger sine weekender på at købe elværktøj i Jem & Fix. Det må være ham, alle kommentatorerne kalder Blå Bjarne.

Gunhild er den ældste af os, og hun bryder sig ikke om at blive kaldt en snotunge. “Jeg har sgu kæmpet for feminismen, fra før du smed bleen! Det var mig, der lærte Trille at onanere,” råber hun. Tre af hendes ravarmbånd rasler, mens hun ryster sin knytnæve ad ham.

Arne-Bjarne vifter med hånden af os, som om han forsøger at slå en irriterende flue væk. Men nu er Thea-Eline også begyndt at råbe, at han skal “lade være med at gaslighte os” og i øvrigt “lukke sin store fede mande-mund”.

Måske er det den økologiske Mikkeller-øl, men jeg rejser mig og går over til ham. Råber, at han skal skride ud af Fælledparken. Jeg snøvler, og det kommer til at lyde som “Fællesparken”, hvilket lidt ødelægger min pointe.

Pludselig rejser han sig – han er forbløffende adræt for en mand i hans alder – og det sidste, jeg ser, er Arne-Bjarnes knytnæve på vej mod mit ansigt. Han slår ikke som én, der har brug for tidlig pension.

Søndag eftermiddag
Jeg ligger på sofaen med en pose frosne økologiske kikærter over mit hævede øje. Gunhild og Thea-Eline har hjulpet mig hjem og lagt min næseblodsplettede T-shirt i blød. De er taget tilbage til Fælledparken, hvor Enhedslisten afholder feministisk meme-workshop.

Jeg kniber øjnene sammen. Bare jeg ikke har fået hjernerystelse. Jeg tager min telefon op af lommen. Det er noget med, at man ikke må kigge på skærme, hvis man har hjernerystelse. Jeg nøjes med at kigge med det ene øje.

Der er en masse ulæste mails fra Mediestøttestyrelsen. Dem gider jeg ikke se på nu. Jeg åbner i stedet Facebook og begynder at tjekke beskeder. Pludselig ser jeg, at der er en ny besked i beskedanmodningerne – Facebooks uofficielle spamfilter. Den er sendt for flere uger siden, men jeg har først set den nu. Jeg begynder dovent at læse beskeden.

“Lustige Grüße aus Hannover …”

Det er Lola! Jeg mødte hende under fløjtedemoen Feministische Flöten Aktion, da jeg var til klimakoncert i sidste måned. Jeg kom til at inhalere min fløjte, og hun udførte Heimlich-metoden på mig og reddede mit liv. Jeg gav hende vistnok mit navn, og hun må have fundet mig på Facebook og sendt mig en besked.

Jeg glemmer alt om min mulige hjernerystelse, mens jeg klikker mig videre til hendes profil. Pludselig er det, som om maj-solen skinner lidt varmere.

Følg med i mere af Malthes forunderlige liv næste gang. Og husk, at du også kan følge @MaltheBusk på Twitter.

null

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter