Siden N.F.S. Grundtvig retorisk spurgte, om lyset blot var for de lærde, og selv svarede, at nej, lys og oplysning var tværtimod en folkesag, har idealet om den oplyste borger været en hjørnesten i den danske måde at være borgerlig på. Folkehøjskolerne i den grundtvigianske bevægelse udgør en borgerlig og konkurrerende dannelsestradition til den kulturradikale position, der voksede frem i København nogenlunde parallelt med Grundtvigs tid. Modsat den københavnske elitære dannelse var højskolebevægelsens ideal at skabe et nationalt bevidst og oplyst folk, som folkestyret kunne bygge på.
Mørket sænker sig over Nye Borgerlige
Dette indhold kan kun ses af medlemmer.
Allerede medlem? Log ind her.
Månedlig betaling
Pris per måned
99
Afmeld når som helst

Er du studerende?

Ubegrænset adgang til lukket indhold: artikler, analyser, debatter, videoer, interviews

Få Kontrast Nyhedsbrev i din indbakke flere gange om ugen. Så er du altid opdateret

Adgang til Kontrasts Ekkokammer på Facebook. Del og kommenter indhold med redaktionen

Oplæste artikler: Få alt indhold læst op af redaktionen, så du kan høre det hele på vejen
Det skal du også læse
Mest læste