Venstre har for nyligt fremlagt et udspil, der handler om at få flere med indvandrerbaggrund ind på arbejdsmarkedet. I denne sammenhæng har vi forklaret, at vi mener, det vil styrke integrationen. Det fik Mustafa Sayegh til tasterne, og han begik et indlæg i Kontrast under overskriften: ”Venstre forstår ikke, at integration kræver andet end fast arbejde”. Årsagen til, at Venstre fremlagde vores udspil, er, at vi står med et reelt problem: Alt for få med indvandrerbaggrund forsørger sig selv. 

Mens næsten 8 ud af 10 personer med dansk oprindelse er i arbejde, er det kun knap 6 ud af 10 personer med ikke-vestlig baggrund. Og næsten 3.000 med ikke-vestlig baggrund har været i kontanthjælpssytemet i mere end 10 år. 

Det er skræmmende tal. Og det er hundedyrt for samfundet. Hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelsesfrekvens som danskere, ville vi som samfund have 20 milliarder ekstra om året, vi kunne bruge på alle mulige andre ting: Bedre velfærd. Lavere skatter. Flere motorveje. 

Derfor er der selvfølgelig brug for, at Venstre, som oppositionens største parti, adresserer denne udfordring. Og vores udspil går ret vidt. Vi vil simpelthen afskaffe retten til at komme til Danmark og modtage ydelser kvit og frit. Samtidig vil vi gøre en målrettet indsats for at få indvandrere i socialt udsatte boligområder væk fra førtidspension og ind på arbejdsmarkedet. 

Men hvad med værdierne?

Men er det gjort med det? Er integrationsproblemerne så løst, bare folk kommer i arbejde? Nej, selvfølgelig er de ikke det, og det har vi i Venstre heller aldrig påstået. Derfor rammer Sayeghs kritik forkert. For bare fordi vi ikke løser alle problemer med vores udspil, så skal det jo ikke afholde os fra at fremlægge det.

Men tilbage til værdierne: For vi må jo bare indrømme, at det ikke er nok ”blot” at være i arbejde og tale dansk. Der findes massevis af indvandrere, som arbejder, men stadig aktivt modarbejder de værdier, Danmark er bygget på.

Eksempelvis viste en undersøgelse fra sidste år, at 76 pct. af indvandrere fra muslimske lande vil forbyde kritik af islam. Og man skal jo ikke have bevæget sig særlig langt ind i visse muslimske miljøer for at opdage, at der flere steder hersker et internt regelsæt, som ligger meget langt fra det omkringliggende samfunds. 

Særligt i synet på demokrati og ligestilling mellem kønnene synes der at trives synspunkter, som langt fra er i overensstemmelse med de danske værdier. 

Desværre har der i for mange år været en berøringsangst med at diskutere de her ting og med at løse dem. Den berøringsangst skal væk, og her går vi gerne foran i Venstre. 

Opgør med integrationsmyten

Men opgaven med integrationen er ikke let. Som Sayegh ganske rigtigt skriver: "Vi har kræfter her i landet, i muslimske miljøer, som hver eneste dag prøver at trække unge væk fra det danske fællesskab og hver dag undertrykker dem, som ønsker at tage danske værdier til sig." 

Netop derfor er det vigtigt, at vi tør stå fast på de danske værdier, og at vi ikke vakler, heller ikke når det blæser op til storm. Og hvis vi skal lykkes, så kræver det også, at vi tør tage et opgør med nogle af de ting, der ellers har været konsensus om i Danmark i mange år.

Èn af de ting, som jeg selv nærmest er blevet indoktrineret med siden folkeskoletiden, er fortællingen om, at integration er et fælles ansvar. Men den fortælling er forkert. Integrationen går ikke begge veje. Det er en myte. Jeg er selv begyndt at kalde det ”integrationsmyten”. 

Mødet mellem mennesker skal altid være gensidigt, men det skal integrationsprocessen ikke. Det handler ikke om at bøje os mod hinanden. Det handler ikke om at finde et kompromis. Det handler heller ikke om at bygge bro. Det handler om, at dem, der kommer hertil, går over den bro, der allerede eksisterer. Og hvis man ikke er klar til det, så kan integrationen aldrig lykkes. Hvis man ikke vil krydse den bro, der hedder, at grundloven står over Koranen, at tegninger ikke fører til vold, at kvinder og mænd er lige, så burde det ikke være Danmark, man prøver at gøre til sit hjem. Der findes nemlig massevis af samfund, hvor man kan leve og bo uden at krydse den bro. Danmark er bare ikke et af dem.  

Men det har vi ikke været gode nok til at forklare som samfund. Og slet ikke til at vise. Og derfor står vi med de problemer, vi oplever i dag. 

At gøre op med de problemer, særligt i de muslimske miljøer, bliver i årene fremover én af de vigtigste politiske kampe. Og den tager Venstre hjertens gerne del i. Men vi gør det altså, samtidig med at vi insisterer på, at færre med indvandrerbaggrund skal leve af skatteydernes penge. De to ting kan nemlig sagtens kombineres.