Film og populære serier er blevet censureret, uønskede karakterer og ord er blevet fjernet eller ændret. Karaktererne i kommende film bliver nu udvalgt ud fra tilhørsforhold til bestemte etniske befolkningsgrupper eller seksuelle mindretal, og produkter med lange historier og traditioner bliver erklæret for uønskede og omdøbt. Billeder og ytringer, som ikke skønnes at være i overensstemmelse med det tilladte, kan ikke længere distribueres på sociale medier.
Under kommunisterne blev film og bøger fra tiden før kommunismen også censureret og forbudt, og heltene i nye film nøje udvalgt. Dengang var heltene kommunister og arbejdere, en sjælden gang det arbejdende intelligentsia, i dag er det som regel mennesker fra diverse etniske eller seksuelle mindretal.
Under kommunisterne fik produkterne fra tiden før kommunismen også et nyt navn. Typisk et navn, som skulle signalere et tilhørsforhold til arbejderklassen eller den kommunistiske ideologi. I dag skal nye produkter signalere inklusion, så ingen kan føle sig krænket.
Under kommunisterne blev medierne styret med en hård hånd, og det var kun den kommunistiske fremstilling af den omgivende verden, der var tilladt. I dag har vi fået klare regler for, hvad vi må skrive og dele på sociale medier, og hovedparten af vores medier har berøringsangst over for emner, som kan betragtes som ikke politisk korrekte.
Er man som undertegnede vokset op i den ufri verden bag jerntæppet, føles den nuværende udvikling i vores del af verden som en slags deja-vu.
De sovjetiske magthavere ønskede at skabe et politisk system, som de mente var mere retfærdigt og baseret på lighed mellem mennesker. Deres magtudøvelse var baseret på en politisk overbevisning om et klasseløst samfund.
De multinationale selskabers tiltag og opdragelse af os bliver præsenteret som socialt ansvar og en kamp for et mere retfærdigt samfund baseret på fred og kærlighed til alle.
Større udfordring end russerne
Alle ved i dag, at russernes kommunistiske ideologi var forfejlet og endte med terror og undertrykkelse af ytringsfrihed. De multinationale selskaber har ingen ideologi. De er mere snu. De vil blot tjene penge, skabe profit og opdrage os som bevidste, globale forbrugere, der køber deres produkter over hele verden.
De multinationale selskaber bliver ovenikøbet bakket op af vores politikere, som mere eller mindre har givet disse selskaber ubegrænsede muligheder og har overført skattebyrden til os andre. Bl.a. ved at tillade, at de ikke nødvendigvis betaler skat i de lande, de har skabt deres gevinster i, eller ved at lefle for dem med særlige etableringsstøtteordninger.
Mange af disse selskaber har derfor i dag en større omsætning end BNP i flere europæiske lande og har dermed også en stor økonomisk magt. Det tog mange år at komme af med Sovjetunionen og rive hul i jerntæppet. De multinationale selskaber med deres økonomiske magt ser dog ud til at blive en langt større udfordring end russerne. De vil gøre os til globale og bevidste forbrugere, som helst skal spise det samme, læse og tænke det samme og have det sjovt med vores materialisme.
Alt tyder på, at det kun er spørgsmål om tid, hvornår vi igen begynder at distribuere bøger i samizdater (selvudgivelser), låner hinanden kopier af forbudte film og kun ytrer os blandt venner og bekendte for ikke at risikere udelukkelse eller repressalier. En selvcensur er allerede godt i gang. Privat, i medierne og i samfundet generelt.
