En meget omtalt undersøgelse fra Danmarks Videnscenter for Integration (DVI) kommer frem til, at 4 procent af indvandrere og efterkommere i 2019 blev dømt for overtrædelse af straffeloven. Men gennemsnitsdanskerne tror, det er hele 20 procent. Altså konkluderer undersøgelsen, at ”danskerne tror, integrationen går meget værre end i virkeligheden”.
Undersøgelsen afslører den ideologiske tendens hos ophavsmændene til undersøgelsen, heriblandt DVI’s stifter, Rasmus Brygger. Tallene for kriminelle gøres så små som mulige, mens tallene for danskernes svar gøres så store som mulige.
Det er smart, for så bliver diskrepansen mellem realiteter og forestillinger store, og så har man al den gode medieomtale.
Tal for Unitos viser imidlertid, at for visse grupper af udlændinge er tallene for kriminalitet faktisk omkring de 20 procent, for nogle endda en del højere.
Hvordan kan to undersøgelser komme frem til så vidt forskellige tal?
DVI’s tal angår andele af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der blev dømt for overtrædelse af straffeloven i 2019.
Bemærk for det første, at den samlede gruppe af ikke-vestlige personer også indbefatter personer med baggrund i for eksempel Kina, der er meget lidt kriminelle i forhold til personer med baggrund i Mellemøsten, der er stærkt overrepræsenterede inden for kriminalitet.
Bemærk så for det andet, at tallene angår både indvandrere og efterkommere, selv om efterkommere er mere kriminelle, og for det tredje, at der kun medregnes overtrædelser af straffeloven.
Unitos’ undersøgelse angår nogenlunde samme gruppe, bortset fra at den skelner mellem grupper inden for de ikke-vestlige lande og ser på de største grupper af personer med udlændingebaggrund opgjort på lande, der samtidig også rummer de mest kriminelle grupper, og at den ser på alle former for grov kriminalitet, dvs. både overtrædelser af straffelov, særlov og færdselslov (over en bagatelgrænse).
Mit bud er, at det er disse grupper – der jo også får mest medieomtale – almindelige danskere tænker på, når de svarer, at de tror, at 20 procent af indvandrere og efterkommere er kriminelle. Og mon ikke, at de tænker på flere former for kriminalitet end dem, der falder under straffelovsovertrædelserne. Og mon ikke også, at de tænker, at man også er kriminel, hvis man blev dømt for noget i for eksempel 2018, ikke kun i 2019? Jeg tror det.
Der er ikke begået fejl i DVI’s undersøgelse, men interessen træder klart frem. DVI mener, at integrationen går bedre, end mange tror, men også bedre, end debatten giver udtryk for. Unitos mener groft sagt det modsatte.
DVI’s undersøgelse er skam berettiget. Det er vigtigt at gøre klart, at nogle grupper klarer sig ganske godt. Derfor skal man skelne tydeligt mellem for eksempel grupper fra Asien, der klarer sig godt, og grupper fra MENAPT-landene, dvs. Tyrkiet, Mellemøsten (inklusive Afghanistan og Pakistan) og Nordafrika, der klarer sig meget skidt.
Ser man på de groveste overtrædelser, der medfører frihedsstraf, er det langt over de 20 procent, der har fået en dom, hvis man ser på mandlige efterkommere i den yngre gruppe.
Det gælder også, hvis man ser på årgang 1987, der er dømt efter straffeloven. Tallet er meget højt, og overrepræsentationen er markant, særligt inden for de allergroveste forbrydelser.
Rasmus Brygger er sikkert blevet klogere, siden dengang han skrev, at han er ”fuldstændigt, hamrende dødligeglad med, hvor mange muslimer der invaderer (altså indvandrer til) Europa eller hvor islamificeret Danmark end måtte blive.”
Men intet menneske gør kvalitative spring, og den berettigede skepsis forstærkes af, at netop Radikale Venstre arbejder på at bringe Bryggers integrations-tænketank på finansloven, så den fremover betales af skatteborgerne.
Det er prisen for at have en S-regering. Regeringen vil sikkert tillade støttepartiernes, ikke mindst Radikale Venstres, bevillinger til foreninger og tænketanke, der arbejder med integration og identitetspolitik. Som Tobias Pultz skriver 26. november på Facebook:
”LGBT+ Danmark repræsenterer ikke den danske LGBT+ befolkning. Radikale Venstres Samira Nawa vil firedoble støtten til LGBT+ Danmark. Igen bliver det klart, at politikernes “støtte” ikke handler om vores vilkår, men er led i et ideologisk projekt, der handler om at fremme en identitetspolitisk agenda, der blot har taget os som gidsler.”
