Det vil være Kontrasts læsere bekendt, at P3’s nye chef, Isabella Hindkjær, er kommet for at fyre yderligere op under journalistik med en dagsorden. Sådan en dagsorden ender selvfølgelig altid med at være venstreorienteret, i hvert fald når vi har med Danmarks Radio at gøre. Det kan vi fastslå nok en gang ved at se på P3’s webjournalistik, og der er eksempler nok at tage af.
Senest bragte P3 et interview med en af DR’s egne værter, Helin Erdem, der var vinklet på hendes opfattelse af ”undertrykkende vestlige skønhedsidealer”. I samme interview kom Erdem ind på, at det var det danske skolesystems skyld, at hun ikke taler særlig godt kurdisk eller tyrkisk. (Nårh, hvor er det synd!) Dette blev gudhjælpemig en citathistorie på Ekstra Bladet.
Helin Erdem kan mene, hvad hun vil. Det er dog for slapt og medløbende af statsradiofonien, hvis de virkelig vil have en sludder om politik og så ikke laver andet end at holde mikrofonen for kollegaen med de forudsigelige standpunkter. Det havde været befriende med et simpelt spørgsmål, om ikke det er Erdems eget ansvar at lære de sprog, hun ønsker at beherske.
Det er bare vores første eksempel på en tendens, hvor politik bliver sovset ind i underholdningen – vel at mærke uden at være deklareret og behandlet som politisk stof, herunder med andre synspunkter end Den Stakkels Undertryktes Vinkel.
Tidligere på måneden bragte P3 et interview med en musikproducer, hvis fulde navn er Taralillah Jasmine Hjørdis Hessellund. Men P3 er selvfølgelig på fornavn med Taralillah, som får lov at udlægge budskabet, at kvinder bliver undertrykt i hendes branche.
Jeg aner ikke en kæft om at være kvindelig musikproducer og vil derfor ikke udelukke, at hun har ret. Jeg ved dog noget om journalistik, og jeg synes, det her er dårligt, uanset om hun har ret eller ej.
For hvis det er P3’s forehavende at diskutere ligestilling i musikbranchen, skulle de bruge Taralillah som case, altså som indgangsvinkel til stoffet. Hvorpå man så kan afsøge forskellige forklaringer, høre andre sider af sagen osv. Det ville i øvrigt rejse spørgsmålet, om DR og P3 selv bidrager til det angivelige problem, at meget lidt musik er mixet sammen af kvinder.
Det gør P3 bare ikke, for det ville jo lugte af tilstræbt objektiv journalistik, og uha nej, sådan noget er tiden løbet fra. Læs mere om opgøret med objektiv journalistik her.
Flere nylige eksempler: P3 har tilsyneladende en bestemt skabelon, der hedder “Vi registrerer kritik mod en kendt kvinde, hvorpå nogen fortæller, hvad der er galt med vores samfund”.
Det sker her, hvor Madonna får kritik for sit udseende, og en kønsforsker fortæller om en mandsdomineret underholdningsbranche. Samme tema og ekspert dukker op igen i diskussionen om musikeren Ariana Grande. Også den nonbinære musiker Sam Smith får undsætning på lignende vis.
Og nu bliver det sjovt: Tror nogen, at denne skabelon kommer i brug, når det er forfatteren J.K. Rowling, der bliver kritiseret for at sige, at menstruation er noget, som kvinder får? Nej, naturligvis ikke.
I anledning af det nye spil baseret på hendes Harry Potter-univers er der ingen hjælp at hente i P3’s spalter. Rowling har nemlig ikke de rigtige holdninger. I den anledning har P3 holdt mikrofonen for en transperson, Mathi Juul Dahl, som helt sikkert ikke vil købe spillet og nok alligevel ikke havde gjort det, men gerne havde set en boykot. Er der mod forventning nogen tilbage, der er i tvivl om, hvor sympatien ligger, peger et sæt illustrationer i samme retning.
Djævelen i detaljen er denne: Det fremgår, at spillet er populært og kontroversielt. Men det fremgår ikke, hvad pokker spillet egentlig går ud på. Selvfølgelig ikke, for det her handler i virkeligheden ikke så meget om computerspil, lige så lidt som det tidligere handlede om Madonna. Det handler mest af alt om at finde anledning til at hamre tidens og P3’s dagsorden fast endnu en gang.
Nej, det er ikke noget nyt fra Danmarks Radio. Det er dog særligt bekymrende på P3.
For det første fordi det politiske indhold bliver lusket ind i popstof frem for at blive åbent deklareret og behandlet som sådan, så folk har antennerne ude. For det andet fordi dette stof henvender sig til unge, der måske ikke opsøger politisk indsigt så mange andre steder. Hører de sjældent andre tilgange og forklaringer, vil de være tilbøjelige til at acceptere den ensidighed, de har fået serveret.
Den kendsgerning ville i en bedre verden netop indebære, at et statsmedie med årlige milliarder i ryggen var særligt forpligtet til at tilstræbe objektivitet og afbalanceret formidling. Sådan spiller det tydeligvis ikke her på kanalen. P3 fortæller dig ikke, hvad du skal vide. P3 fortæller dig, hvad du skal mene.
