Det er en kilde til evig undren, at vi absolut skal importere alt, hvad der kommer fra USA til Danmark – også de identitetspolitiske strømninger, der har været særligt fremherskende, siden Joe Biden vandt præsidentvalget i 2020 og fluks underskrev en hulens masse dekreter. En ikke ubetydelig del med identitetspolitisk tilsnit.
Tankevækkende er det, at meningsmålinger nu peger i retningen af, at amerikanske vælgere har fået nok, og ønsker sig tilbage til dengang, Trump var præsident. For meget kan man sige om den tidligere præsident, men woke var han ikke.
Det er danskerne heller ikke. Så langt fra. En undersøgelse har vist, at det kun er et meget lille, men desværre meget højtråbende mindretal, der byder ind på alle disse woke tiltag til at ensrette alt og alle efter små mindretals normer og ideologier. Det gør til gengæld den værdipolitiske venstrefløj i Danmark i tiltagende grad. Ikke bare Enhedslisten, Alternativet og De radikale; men Moderaterne samt Venstre bekender sig i stigende grad til wokeismens tre søjler om klima, multikultikultur og køn.
Kulturminister på krigsstien
Det sidste har længe været tydeligt, efter at moderaten Jakob Engel-Schmidt indtog kulturministeriet. I fjor blev en ny ligestillings- og mangfoldighedspris indstiftet af, ja ikke ligestillingsminister Marie Bjerre, men af kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Senest har kulturministeren sat sig for at moderere sproget - i en lovforslag, han selv har fremsat.
Her bliver ord, der ender på mand, snart ændret til, ja, ikke ord, der ender på mand og kvinde – det er vist ikke inkluderende nok - men derimod det kønsneutrale person. Hvis altså ministeren får magt, som han har agt.
Kulturministeren har forklaret om det lovforslag, som han selv er ophavsperson til, at den kønsrevisionistiske del af det, er foranlediget af henvendelser fra kunstbranchen, der gerne vil have det ændret. Nærmere bestemt har KODA, der selv praktiserer en sproglig kønsneutral revisionisme, kraftigt opfordret kulturministeren til at gøre det samme. I bemærkningerne til lovforslaget argumenteres der med, at ophavsmand kan misforstås. Altså – må man forstå – er der nogen, der i ramme alvor troede, at det kun var mænd, der nyder ophavsretlig beskyttelse af deres værker i Danmark. Fordi der jo står ophavsmand i lovteksten.
Hvordan nogen overhovedet ville kunne få den ide, at kun mænd i Danmark har immaterielle rettigheder, er mig en gåde. I et land, hvor vi har demokrati. Og lige rettigheder mellem kønnene. Havde det været et land som Iran, kunne jeg forstå det. Men godt nok har vi fået en koranlov - men sharialov, hvor kvinders rettigheder er stærkt begrænsede - har vi dog ikke. Endnu.
I øvrigt er det ikke bare ophavsmanden, der skal fjernes. Andre såkaldte kønsstereotyper i de gældende to love, kulturministeren har taget under behandling, må også rømme pladsen. Uanset at de er, som det anføres i de 55-sider lange bemærkninger til lovforslaget, faste begreber og almindeligt benyttede betegnelser, der må formodes at kunne forstås af alle. Ordet tredjemand fx er en hyppigt brugt juridisk term.
Skal der nu ændres i samtlige lovtekster, for ikke at tale om juridiske lærebøger, for at sikre, at Gud og hvermand nu også er helt med?
Sprogpolitiet får travlt
Hvis svaret er ja, så hold da op, hvor får gulddrengene (eller hvad man nu siger…) i justitsministeriets lovafdeling endnu mere travlt, når de skal til at revidere love med det ene formål at luge ud i de for tiden forkætrede såkaldte stereotyper.
Er alt dette mon inspireret af amerikanerne, som den værdipolitiske venstrefløj ellers normalt ikke er så pjattede med? Måske af den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, der kort efter Trump havde tabt 2020-valget til Biden, men før Biden var blevet indsat som præsident, lavede en radikal ændring af forretningsordenen for Repræsentanternes Hus, så den blev kønsneutral?
Dette med pronominerne findes allerede her i Danmark. For vi skal naturligvis absolut ”appropriere” amerikansk identitetspolitik. Sådan her reklamerede dagbladet Information for nylig for det interview, chefredaktøren skulle lave med kønsforskeren og queer-teoretikeren over dem alle: "Se med hjemmefra, når Rune Lykkeberg taler med indflydelsesrige Judith Butler live på zoom og introducerer deres spritnye bog Who’s Afraid of Gender?
Når der står "deres", er der ikke tale om, at Lykkeberg er medforfatter på den omtalte bog, som man kan forledes til at tro, men alene at Butler identificerer sig som de/dem.
Stopper den lovrevision i Kulturministeriet, der med stor sandsynlighed bliver en realitet, med, at mænd transformeres til personer, eller vil loven danne præcedens? Således, at der kommer flere reviderede udgaver af dansk lovgivning?
Det må vi ikke håbe.
Men lovforslag L145 om ophavsmændene osv. bliver færdigbehandlet i maj og sandsynligvis vedtaget, så det kan træde i kraft pr. 1. juli.
Sproget udvikler sig, men det skulle gerne ske via danskernes sprogbrug, og ikke ideologisk motiveret lovgivning. Det sidste har skræmmende perspektiver, og her må læseren bære over med, at jeg tyr til at citere fra George Orwells 1984, selvom det efterhånden er blevet rigeligt populært.
Men hovedpersonen Winstons kammerat Syme, der også arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han reviderer sproget, mest ved at fjerne uønskede ord, siger det bare så godt her (i min oversættelse): "Revolutionen er fuldendt, når sproget er perfekt. Newspeak er Ingsoc (altså den fiktive stat Oceaniens ideologi, red) og Ingsoc er Newspeak," tilføjede han med en mystisk form for tilfredsstillelse. ”Er det nogensinde faldet dig ind, Winston, at senest i år 2050, vil ikke et eneste levende menneske forstå den samtale, vi har nu?”
