Vækst er et moralsk imperativ, for menneskers liv og velfærd i fremtiden er lige så meget værd som vores egne. Men at erkende væksten som et absolut gode har vi svært ved, for vi ikke har nogen intuitiv forståelse for eksponentiel vækst, altså renters renter. Derfor kunne det hjælpe os at tænke på os selv som et udviklingsland. Dette for at gøre op med vores selvtilfredse magelighed, der har frygtelige konsekvenser for fremtidige generationer, der vil leve – ligesom os selv – i et uland.
Nogenlunde sådan lyder opfordringen fra den amerikanske økonom, professor, kolumnist og podcaster Tyler Cowen i al fald. Tyler Cowen er direktør for Mercatus Centeret ved George Mason Universitet i Virginia, men kendt vidt og verdensbredt takket været hans podcast Conversations with Tyler og bloggen Marginal Revolution. For nyligt gæstede han Martin Ågerup, direktør for CEPOS, i podcasten Samfundstanker. Deres samtale kredsede om Tyler Cowens bog Stubborn Attachments: A Vision for a Society of Free, Prosperous and Responsible Individuals.