Velfærdssnyd har vundet frem og er nu normaliseret i det danske samfund. ‘Velfærdssnyd’ er, når socialister opkræver penge for velfærd, som de aldrig eller kun delvist leverer. Det har store konsekvenser, at magthaverne frit kan snyde på vægten og bryde samfundskontrakten.
ATP er blot det seneste eksempel på omfattende velfærdssnyd i Danmark. Magthaverne tvinger danskerne til at indbetale til ATP, som skulle være en ekstra pension, alle kan regne med.
Men i stedet for at forvalte vores pensionsinvesteringer, så vores pensioner vokser, anvender ATP vores pensionsmidler aktivistisk til investeringer, der har et klimasocialistisk islæt; som om det var formålet.
Således leverer ATP et negativt afkast for 2024, selvom andre pensionsselskaber i 2024 let leverede 14-19 pct. i overskud. Og staten har endda måttet købe Kastrup Lufthavn af ATP til overpris for delvist at skjule underskuddet.
Snyd med snyd på
De socialistiske magthavere opkræver også penge for sikkerhed til finansiering af politi. Men i stedet for at skabe ægte tryghed med mange betjente, er situationen i dag den, at politiet ikke altid kommer, når borgerne ringer efter hjælp.
Politiet efterforsker heller ikke almindelige indbrud, og i nogle politikredse bliver alvorlige forbrydelser endda “vasket” i betydningen, at politiet for at se bedre ud i statistikken snakker sagerne væk ved at vildlede ofrene!
Sundhedsvæsenet er gennemsyret af velfærdssnyd. Vi betaler utrolig meget i skat til sundhed, men der er lang ventetid på at komme til at tale med en specialist. Vi betaler også for ”supersygehuse”, der altid koster ekstra milliarder - pengene forsvinder bare.
Førtidspension, der skulle være en ydelse til de allersvageste borgere, bruger socialisterne til at skjule deres fallerede indvandringsprojekt. I dag er fx 2 ud af 3 indvandrere over 50 år fra Irak på førtidspension.
Hvordan kan velfærdssnyd foregå?
Der er stribevis af eksempler på velfærdssnyd, hvilket i realiteten er et brud på samfundskontrakten. Men det passerer frit og i fuld offentlighed, fordi de danske medier selv er en slags velfærdssnyd.
Borgerne tvangsbetaler for medier, der skulle levere uafhængig og kritisk dækning af væsentlige samfundsforhold. Men det gør medierne bare ikke.
Meningsdannelsen i Danmark er desværre stadig dybt afhængig af de statsfinansierede legacy medier. Når de danske statsafhængige medier går i takt, kan de stadig styre, hvad flertallet af danskerne mener.
Det så vi senest med de danske mediers propagandistiske dækning af det amerikanske valg, som kritikløst fulgte de amerikanske mediers dækning. Det resulterende i danske meningsmålinger, hvor 83.5% pct. af danskerne ville stemme på Kamala Harris.
Mediernes manglende dækning af Joe Bidens åbenlyse demens er et kapitel for sig. Men efter Trumps sejr, er Tv-stationen CBS blevet tvunget til at frigive deres uredigerede optagelser fra valgkampen, hvor de interviewer Harris. Optagelserne viser, at CBS hjalp Harris ved at klippe interviewet, så hun fremstod bare nogenlunde sammenhængende.
Det ødelagte forsvar
Det værste eksempel på velfærdssnyd i vores samtid er demonteringen af det danske forsvar. Med undtagelse af nichemediet Olfi har danskerne ikke kunne få ægte kritisk dækning af det forhold.
Det er bizart at se, hvordan socialisterne både opkræver skatter for “frie” medier og for “forsvar”, men blot undlader at levere begge dele.
Danskerne har betalt for forsvaret af Danmark, men de danske socialister har valgt at bruge pengene på andre ting fx Ukraine, EU, FN og alt muligt andet.
Det er svært at forestille sig, at en ægte fri presse ville kunne afdramatisere, at Danmark nu er forsvarsløst. Men statspressen, som er betalt af magthaverne, forholder sig i det store hele ukritisk.
Da socialisterne i 2023 satte skatten op ved at fjerne Store Bededag, hævdede de, at forsvaret af Ukraine i virkeligheden var et forsvar af Europa og Danmark. Det var pressen åbenbart enig i.
Aflysningen af Store Bededag gav ca. 4 mia. om året i statskassen, men socialisterne forærede hurtigt 65 milliarder til Ukraines forsvar, selvom Danmark altså ikke selv har noget forsvar, og selvom Ukraine ikke er med i NATO. Det kritiserede pressen heller ikke.
De danske socialister forærede danskernes penge væk og flere end alle andre målt på BNP. Men demokratiets vagthund glammede ikke. Den hjalp kælent de socialistiske magthavere med PR.
Når medierne og magthaverne samarbejder mod borgerne
Vores ofte klodsede udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, kritiserede allerede Trump i valgkampen. Det var strategisk uklogt, for han burde forholde sig neutralt. Men medierne var åbenbart enige med Løkke, der i begyndelsen af Grønlandskrisen blot fortsatte sin ferie i Thailand.
Tilsvarende problematiserer pressen ikke, at Trump substantielt har ret i sin kritik af, at de danske socialister ikke forsvarer Grønland og ikke har nogle planer for Grønland. Og pressen agerer ikke som om, at det var alvorligt velfærdssnyd, at de ting ikke var på plads.
Sagen kom kun i spil, fordi Trump udstillede problemet i den internationale presse og sagde, at han ville overtage Grønland. Først da blev den nationale statspresse tvunget til at forholde sig konkret til sagen: De danske socialister har snydt USA ift. Grønland og systematisk snydt med betalingen til NATO.
Der kom aldrig en overskrift om, at Danmark er forsvarsløst, og at det er socialisternes skyld og at ministrene må gå af. Omvendt kan ingen sige, at medierne ikke berører sagen. De sørger bare for, altid at have fløjlshandsker på, så dækning aldrig bliver farlig for magthaverne.
Og det var Daaanmark, der altid blev miiindre…
Mette Frederiksen brød grundlovens §73 under COVID 19, da hun uden lovhjemmel krænkede minkavlernes ejendomsret, og slettede de berømte SMS’er, der kunne belyse de forhold. Alligevel krævede pressen aldrig hendes afgang.
Det er kontroversielt, at vores allierede nu vil overtage Grønland. Men det er også absurd, at Mette Frederiksen nu frit bryder grundlovens §19, når hun vil forære suverænitet væk. Det har hun ikke lovhjemmel til, men pressen lader det passere.
Faktum er, at det ikke er grønlænderne, der bestemmer over Grønland, ligesom det heller ikke er bornholmerne, som bestemmer over Bornholm. Hvis Sverige vil købe Bornholm, har Statsministeren heller ikke lovhjemmel til at lade bornholmerne bestemme, om de vil købes.
Det er hjerteskærende, at Danmark nu er positioneret til at miste 98 procent af vores territorium, mens de resterende 2 procent efterlades forsvarsløse.
Det må være mærkeligt at være journalist og vide, at den historie snart skal fortælles af en samlet presse, som vil være enige om, at det ikke var socialisternes skyld.
