Dette er anden del af serien Frihed eller køn? I første del blev den unge mand og den borgerlige kvinde gjort til politiske typer. Nu flytter kønskampen mod venstre: Kvinden bliver arbejder, omsorgen bliver økonomisk kategori, og den unge mand genopdages som myndigt menneske, netop som han begynder at stemme forkert.
I Informations artikel Er kvinden venstrefløjens nye arbejder? havde Venstresporet i mellemtiden fundet venstrefløjens nye historiske subjekt. Hvor arbejderen stod i centrum i det 19. og 20. århundrede, er det nu kvinden, særligt omsorgsarbejderen, som har indtaget pladsen.
Det giver god mening. Den klassiske arbejderklasse har i løbet af de seneste årtier vist sig besværligt egenrådig. Den stemmer forkert, ejer parcelhus, bekymrer sig om indvandring, flyver på ferie og er generelt uvillig til at opføre sig som den klasse, teorien har udpeget den til at være.
Kvinden er et mere lovende revolutionært materiale, især når hun kan fremstilles som bærer af det usynlige arbejde, som samfundet ikke værdsætter tilstrækkeligt.
Artiklen tager udgangspunkt i Emma Holtens Underskud og den feministiske økonomis kritik af de regnemodeller, der ikke indfanger værdien af omsorg, pleje og social reproduktion. Arbejdet stopper ikke, når man går hjem.
Markedet forudsætter hushold, kroppe, opdragelse og menneskelige relationer. Arbejdere vokser ikke på træerne, som en forsker forklarer.
Det er alt sammen sandt.
Ikke alt værdifuldt har en pris
Markedsøkonomien forudsætter utallige institutioner og relationer, som ikke selv handles på et marked. Den forudsætter familier, tillid, normer, dannelse, retsorden og mennesker, der er blevet passet længe nok til at kunne møde på arbejde uden at spise lim.
