Tildeling af statsborgerskaber har været sat på pause siden folketingsvalget. Det skyldes, at der ikke længere er flertal for den ordning, der hidtil er blevet brugt, hvor en række objektive kriterier skulle opfyldes, hvorefter indvandreren blev optaget på et lovforslag, som Folketinget så efterfølgende stemte ja til.

Sidste år, da der var en del palaver om, hvorvidt de objektive kriterier var tilstrækkelige for at opnå dansk statsborgerskab, blev man derfor enige mellem Socialdemokratiet og de borgerlige partier om at nedsætte en ekspertgruppe til at finde ud af, hvordan man kan screene ansøgere for ’anti-demokratiske’ holdninger.

Formålet - må man gå ud fra – er at sortere nogle fra i den bunke, som embedsmændene i ministeriet i dag godkender. Baggrunden må være – må man gå ud fra – at politikerne mistænker, at nogle får statsborgerskab, som ikke burde have haft det.

Det usagte er det væsentligste
Men det falder politikerne i Folketinget umådeligt svært at finde en metode til at sortere i ansøgerne på, fordi dem, de egentlig ønsker at sortere fra, er de troende muslimer, og det kan man åbenbart ikke sige højt og slet ikke få ned på papir.

Derfor har man opfundet en ekspertgruppe til at finde en måde at sige det usagte på uden at sige det alligevel.

Ekspertgruppen skulle have afleveret sine anbefalinger til politikerne før sommerferien, men det har den ikke gjort. Den arbejder ifølge udlændingeminister Bødskov stadigvæk på sagen, men han kan ikke sige, hvornår den bliver færdig.

Og ligner da også noget af en umulig opgave, ekspertgruppen er blevet sat på. Når man læser kommissoriet, som de arbejder efter, står det ikke ganske klart, hvad politikerne ønsker, for de kan jo ikke skrive det i klart sprog uden at skulle skrive 'troende muslim'.

En masse snak om det samme
Der er to hovedspor, som skal følges. For det første skal ekspertgruppen anbefale, hvilke former for antidemokratiske værdier og holdninger en screening skal lede efter. Kommissoriet nævner ytringer, der sætter spørgsmålstegn ved blandt andet ligestilling mellem kønnene, religionsfrihed, minoriteters rettigheder og retsstatsprincippet.

Gruppen skal også overveje, om man kan screene for ytringer, der udtrykker ”en grundlæggende foragt for det danske samfund”.

For det andet skal gruppen undersøge, hvordan man teknisk, juridisk og administrativt kan screene et stort antal mennesker. Det omfatter blandt andet søgeord, sociale medier, symboler, likes, billeder, videoer, religiøse lignelser, forbindelser til bestemte organisationer samt dokumentation for deltagelse i bestemte aktiviteter.

Detaljer uden konklusion
Kommissoriet går temmelig langt ned i detaljen. Gruppen skal blandt andet undersøge:

• om private eller deaktiverede profiler og fora kan indgå,

• hvordan man håndterer dæknavne, navneskift og flere profiler,

• hvor langt tilbage man skal undersøge – kommissoriet nævner som mulighed perioden svarende til opholdskravet, altså normalt ni år,

• hvilke sprog screeningen skal omfatte.

• hvordan fund sikres som bevis, før opslag eventuelt slettes.

Når man lægger det hele sammen og tegner en profil på en ansøger, som vil få klokkerne til at ringe, så er det ret sikkert, at der vil være tale om en troende muslim. For det er i Danmark kun troende muslimske udlændinge, som svarer til den karakteristik, der tegnes op i kommissoriet.

Det er jo det, han mener
Udlændingeminister Bødskov har da også sagt, at for ham er tilhængere af Sharia i den gruppe, der skal sorteres fra. Så mere hemmeligt end som så er det ikke, at det er troende muslimer, det handler om at få væk fra listen. Alligevel føler man trang til en masse udenomssnak.

Det ville være befriende for os alle – muslimerne her i landet indbefattet – hvis politikerne ville sige det, som det er: At være troende muslim er ikke foreneligt med at skulle kunne blive dansk statsborger. Hvis man vil være dansk statsborger, skal man som det første lægge islam nederst i skabet.

Derefter kan man begynde at assimilere sig ind i det danske samfund. Det bliver nemlig først muligt, når islam er blevet pakket væk.

Stakkels 'eksperter'
Kan vi forvente en konklusion fra ekspertgruppen, som jeg her skitserer? Nok ikke. Ekspertgruppen består af to jurister, en historiker, en økonom og en antropolog, og man kan kun sige stakkels dem:

• Henrik Thomassen, formand – vicedirektør i Udlændingestyrelsen, cand.jur.

• Birgitte Arent Eiriksson – direktør i Justitia, cand.jur.

• Jens Lei Wendel-Hansen – seniorforsker ved Center for Grundtvigforskning, ph.d. i historie.

• Andreas Bjerre Nielsen – lektor i økonomi og social data science ved Københavns Universitet, ph.d. i økonomi.

• Anders Kristian Munk – professor ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU. Han blev udpeget som det femte og sidste medlem 29. januar 2026.

De har udtrykkeligt fået besked på, at de ikke må komme med forslag, som strider imod Danmarks internationale forpligtelser. Det vil sige Den europæiske menneskerettighedskonvention, Statsborgeretskonventionen, statsløsekonvention og hele masse andre plus databeskyttelsesreglerne og hele EU-retten.

Borgerlig meningsløshed - venstrefløjen trumfer til sidst
Det gør hele projektet set med borgerlige briller ret meningsløst og nærmest tidsspilde, mens køen for at få dansk statsborgerskab bare vokser og vokser. Der er omkring 14-16.000 ansøgere på vej gennem systemet, hvoraf en stor del er færdigbehandlede og blot venter på at Folketinget genoptager proceduren med to årlige lovforslag.

Det seneste lovforslag med godt 2000 ansøgere og deres 1300 børn var fremsat i foråret men bortfaldt, da folketingsvalget blev udskrevet. Internt i regeringen har SF og Radikale Venstre presset på for at genfremsat lovforslaget, så de 3.300 ansøgere kan få deres danske statsborgerskab. Det agter regeringen nu at gøre og med et flertal til venstre i salen er det sikret vedtagelse.

Spørgsmålet er om venstrefløjen og SF og RV i regeringen vil lade pausen i tildeling fortsætte, indtil en ny ordning er på plads, eller om de vil insistere på, at de mange tusinde, der er på vej gennem systemet, kommer på et lovforslag, så Folketinget kan stemme dem til at modtage et dansk statsborgerskab. Det er formentlig sådan det ender.