En sommerdag i det 13. århundrede. Solen står højt over turneringspladsen. Støvet hænger i luften, mens lyden af hestehove og klingende stål fylder luften. På tribunen sidder kvinderne, ranke og velklædte, og blandt dem én, hvis blik er nok til at give en mand retning.
En ridder rider frem. Ikke blot for at besejre sin modstander, men for at vise sig værdig i hendes øjne. Han bærer hendes farver på sit skjold og hendes navn i sit hjerte. Da lanserne splintres, vender han sig mod tribunen. Hun løfter hånden ganske let. En næsten umærkelig gestus, men for ridderen er den mere værd end sejren selv.
Scenen kan virke romantisk og fjern, men den peger på noget dybere end middelalderlig ridderromantik. Den peger på en kulturel orden mellem mænd og kvinder, som gennem århundreder formede den europæiske civilisation.
Mere end gode manerer
Når vi hører ordet høviskhed, tænker mange på gammeldags etikette: at holde døren, rejse sig for en dame eller tale med høflighed. Men høviskheden var langt mere end manerer. Den var en kulturel disciplin, der formede forholdet mellem mand og kvinde.
