Den tyske romantiske forfatter E.T.A. Hoffmann skrev i 1817 eventyrfortællingen Det fremmede barn. Hovedpersonerne er en dreng og pige af den tyske lavadel, Felix og Kristine. Forældrene holder ikke særlig meget på formerne, og børnene får lov til en hel del. De er glade og holder især af at lege frit ude i skoven.
En dag får familien besøg af fornemme og rige slægtninge med to artige og dygtige børn, der forsager slik, og som kan deres skolelærdom udenad.











