I august åbner Statens Museum for Kunst udstillingen ”Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer”. Udstillingen er allerede hyldet som et stort skridt i en indsats for diversitet og ligestilling, som nordiske kulturinstitutioner er pålagt af Nordisk Råd.
Det lyder alt sammen godt og rigtigt, men der er en påfaldende ting ved det hele, som kalder på refleksion: missionen for ligestilling handler om at ”genindskrive kvindelige kunstnere i historien”. Altså, at redigere i fortiden.
Men hvad med de kvinder i nutidens kunstliv, som ingen ser noget til? Altså, som kunstlivet selv sorterer fra, fordi disse kvinders kunst bliver regnet som ”kontroversiel”?
