Der er folkemøde på Bornholm og alle er i godt humør. Ja, altså bortset fra småskænderier i SF om genansættelse af en mand, der tog på damerne for seks år siden.

De tre tidligere statsministre Anders Fogh (V) Thorning Schmidt (S) og Lars Løkke (vistnok V) hygger sig smilende på scenen i erindring om fælles virke.

Man var enige om ikke at hæve indbetalingen til NATO, ja, de borgerlige forsvarsministre gjorde intet for at fortælle befolkningen, at det var en nødvendig investering i overlevelse. I stedet lod man forsvaret forfalde, så ruderne i kasernebygningerne var ved at falde ud.

Man var fælles om øget bureaukrati, ja Venstres ministre pralede endda af, at der nu var flere offentlige ansatte end nogensinde før.

Væksten i bureaukratiet krævede flere og flere regler og love, så selvfølgelig krævede det flere ansatte til at få det til at ske.

En række skandalesager inden for skatteområdet afslørede, at ingen, hverken ministre til højre eller venstre, havde grebet ind eller anede, hvad der foregik.

Vi levede i en fælles parallelverden - langt borte fra virkelighedens brutalitet. Derude var krige og terrorregimer, men plejede og elskede uskyldigheden.

Da terroren ramte København i 2015, viste det sig, at PET totalt havde undervurderet faren for angreb på jødiske mål, selv om der havde været angreb på netop jødiske mål rundt omkring i Europa.

Politikerne hygger sig i fælles hvidvaskning af fortiden. Og de kan skåle med journalisterne, som er repræsenteret i hundredvis på solskinsøen. For journalisterne var ganske passive i alle disse år og spurgte aldrig kritisk ind til de essentielt afgørende spørgsmål om vores sikkerhed.

Skål og godt folkemøde!