Lad mig for yngre læsere minde om, at Danmark engang havde en udenrigsminister ved navn Erik Scavenius, som med iver samarbejdede med Naziregimet. Pæne danske historikere har forsvaret ham med, at han gjorde det for Danmarks skyld og reddede det lille danske ørige fra krigens brutalitet.
Det hører dog med til historien, at Scavenius og hans venner forinden havde sørget for, at Danmark var helt og aldeles nedrustet og forsvarsløst. At vi kom frelst igennem krigen, skyldtes nazistisk velvilje. De troede, danskerne var et arisk folkeslag, som villigt stillede feriepladser til rådighed for tyske soldater, udmattede efter kampe i andre lande.
