P1 Morgen består af enkeltstående kapitler, der tilsyneladende ikke hænger sammen på nær derved, at fortælleren er den samme. Fortælleren har et fortællersynspunkt. Han bryder sig ikke om Trump og Israel, og han kender meget til engelsk popmusik. Sådan lyder P1's trosbekendelse: Vi forsager Trump og hele det amerikanske væsen.

Denne morgen blev en af Trumps nye lovtekster pillet fra hinanden. Lovene stinker, lød det fra studiet, der havde fået fint besøg af en økonom fra Berlingske. Verden er som bekendt af lave; manden fra Berlingske lød som om, han kom fra Enhedslisten, og det sjove var, at en mand fra Enhedslisten fra Rebild Kommune faktisk havde arrangeret en demonstration mod – gæt hvem? – Trump, autokratiet og populismen i USA. Da blev stemmingen helt opløftet.

P1 gav også lytterne tabstallene fra Gaza og Hamas, der stadig har et ministerium, hvor de kan tælle dødsofre. DR havde fået et interview med en dreng, der hedder Mohammed, der fortalte om Gaza før 7. oktober, hvor det nærmest var et paradis.

Fortælleren kunne åbenbart godt lide en popgruppe, der hedder Oasis, så dem skulle vi høre en masse om. De er store, blev det oplyst. Det sluttede med en dansk tennisspiller, der græd og sagde fuck et par gange, og det var så den morgen på P1. Hvad skulle vi dog gøre uden DR?