Det vakte nogen opsigt da Venstres politiske ordfører Thor Pedersen i foråret 2009 meddelte, at man ikke skulle forvente normal eller stabil togdrift i Danmark før engang i 2012.

Tre år forekom urimelig lang tid for utålmodige borgere, som forgæves spejdede efter tog til tiden, mens IC4-forsinkelserne, Banedanmarks sporarbejder og talrige problemer med aflyste og forsinkede afgange udløst mismod og desperation.

De skulle bare vide, hvad der ventede.

Her 17 år senere er togtrafikken mere kaotisk end nogensinde. Selv de togbusser, der skal erstatte de aflyste tog, bliver aflyst.

Flere strækninger er lukket næsten permanent. Ud over det almindelige kaos er alle regionaltog mellem Slagelse og Københavns Lufthavn aflyst frem til den 16. august.

DSB synger den sædvanlige sang: Forklaringer, bortforklaringer og undskyldninger kombineres med den helt specielle disciplin som DSB er Danmarksmestre i: At skyde skylden på andre.

DSB’s informationschef Tony Bispeskov synes sørme ”det er rigtig ærgerligt for de mange passagerer, der bliver berørt”.

Ærgerligt?

Det lyder som Mette Frederiksensk for: ”Lev med det”.

Det første tog i Danmark var på skinner før vedtagelsen af Grundloven. Op igennem 1900-tallet var Danmark blandt Europas førende på togdrift. Dengang så man med bekymring på, at lyntoget til Struer var 5 minutter forsinket på vej mod Storebæltsfærgen.

I dag kører der højhastighedstog mellem Bruxelles og Paris. Kina har på 25 år anlagt 50.000 km højhastigheds-netværk. Danmark kan end ikke få bumletoget mellem Odense og Fredericia til at køre.

Er der slet ingen kompetente mennesker tilbage i DSB? Eller på Christiansborg? By, land- og transportminister Signe Munk (SF) har bedt om en redegørelse. Det er en sikker garanti for, at der absolut ikke sker mere i den sag.

I Danmark bliver DSB’s og Folketingets svar på det nationale togsammenbrud formentlig at genindføre postdiligencen.