I dagene efter delstatsvalget i Sachsen-Anhalt kunne man på stats-tvkanalerne opleve tænketanksdirektør Lykke Friis, som beskrev AFD som så ultra-højreekstremistisk, at andre yderliggående højrefløjspartier som det hollandske Frihedsparti og det franske Rassamblement National ikke ville have noget med dem at gøre.
Her tager Lykke Friis fejl. Det er nok rigtigt, at de europæiske grundborgerlige partier holder en vis afstand til AFD, men det er ikke på grund af partiets politik og holdninger, men udelukkende på grund af politikernes og mediernes grænseløse dæmonisering af AFD, der rutinemæssigt omtales som nynazistisk, racistisk og forfatningsstridigt.
Lykke Friis’ bidrag til bagvaskelsen siger mere om hendes bevidstløse medløb, end det siger om AFD.
Ingen sætter sig ind i partiets politik
EU’s presse og politikere mere end antyder i deres kommentarer til valget, at 44 procent af Sachsen-Anhalts vælgere ser ud til at være forført af AFD’s ferme populistledere på samme måde som Hitler med folkets støtte kunne indtage posten som Rigskansler i 1933 med, hvad deraf fulgte.
