På musikfestivalen "Nova Sukkot Gathering" i Israel den 7. oktober 2023 optræder en ung kvinde. Pludselig stormer Hamas pladsen og skyder i alle retninger. De dræber 378 mennesker. Sangeren formår mirakuløst at undslippe og søger dækning i kibbutzen Be´eri sammen med 50 andre.

Morderne finder beskyttelsesrummet og angriber med granater. Hun såres, men overlever sammen med 11 andre ved at lægge sig under lig i otte timer.  Hun hedder Yuval Raphael og er nået til finalen i Eurovision. Foreløbig har Spanien, Irland, Slovenien og Holland truet med at boykotte, hvis hun stiller op.

Nederdrægtigheden er kvalmende
Da hun optrådte ved semifinalen i Basel, satte det en gadekrig i gang. Yuvals tilstedeværelse i konkurrencen var ved at vælte byen. Politi måtte rykke ud med tåregas og vandkanoner. Vi taler her om en overlever fra den værste massakre i Israels historie. Nu står hun igen for skud. Nederdrægtigheden er kvalmende.  

Forleden satte en forretning i Flensborg et skilt på døren: ”Jøder ingen adgang”. Antisemitismen når et nyt kuldegysende niveau, og samtidig trækker skiltet et grumt spor bagud. Det bringer minder om forstadierne til Krystalnatten i 1938.

Den 9. november 1938 ødelagde nationalsocialister jødiske kirkegårde og butikker. Det var de smadrede ruders nat. Knust glas dækkede Tyskland. Jøder var næste dag fredløse.

Den spanske syge
En i særklasse bimlende opvisning af dumhed stod den spanske præsident Pedro Sanchez for tidligere på ugen. Cykelløbet Spanien Rundt var netop afrundet. Det kantede sig dagligt forbi kæder af ”Free Palestine”-aktivister, der uafladeligt maste sig ind foran det israelske hold og andre ryttere.

De fik ikke meget medfølelse fra Sanchez. Tværtimod. Han ligefrem hyldede demonstranterne og kaldte aktionen ”en kamp mod folkemord”. Udtalelsen er historisk infam. Han stikker højt og flot atleterne i ryggen.

Hamas må sidde i Qatar og klappe i hænderne. Forbryderne bliver bekræftet i, at deres propagandamaskine er velsmurt og kører derudad. Sanchez fortæller terrorbevægelser overalt, at det betaler sig at angribe den den frie verden.

Alle børn er ikke lige
Men tåbeligheden stopper ikke her.

I onsdags tog en propalæstinensisk demonstration opstilling foran en jødisk skole i Stockholm. Et nyt tryk fra en flod af forrykthed. De havde opråb, skingre megafoner og øredøvende rundesang med. På blafrende bannere stod: ”Alle børn er lige”. Nu rettes marcherne altså mod børn!

Det er svært at se, hvad skoleelever i Stockholm har med krigen i Mellemøsten at gøre. Jødiske børn overalt i Europa frygter lige nu at gå udenfor. Det gør arabiske børn ikke. Carolineskolen i Danmark er under politibeskyttelse. Det er andre skoler ikke. Så nej, alle børn er bestemt ikke lige! Jødiske børn har ikke været så truede siden Anden Verdenskrig.

Det kollektive mord
Hvordan kan det ske, at antisemitismen eskalerer time for time? Hvordan er vi nået så vidt, at det er Israel, der er mørkets midte? Det var Israel, der oplevede en massakre den 7. oktober 2023. Få dage efter var det så alligevel Israel og jøder, der blev lagt for had.

Den anerkendte fransk-amerikanske historiker og filosof René Girard udforsker syndebukkens rolle. Han undersøger det, han kalder ”det kollektive mord”.

Han slår alarm, når ofring bliver hellig forpligtigelse. Når den bliver sakral, er den særlig farlig. For her står symbolet uimodsagt. Her er det ukrænkeligt. Det indgår i fællesopfattelsen som en nødvendighed. Den hellige forpligtigelse fra venstrefløjenes og islamismens fælles stammedans er i dag at ofre Israel.

Syndebukken
Det rædselsvækkende rationale er, at hvis Israel og jøder skylles I Middelhavet, vil verden åbne sig og blive et bedre sted. Det er det store løsen til harmoni og guldrandede horisonter.

Det er rituel tænkning, der går tilbage til menneskets første dage. Kulter har i årtusinder sværget til, at brændoffer til guderne forløser angst og modgang. Mennesker har slagtet et lam til stjernebillederne, de har ofret afgrøder, de har endog sendt mennesker i døden for at glæde himmellegemerne. Brændofferet er en kollektiv hypnose.

Hypnosen er en trolddom, der bringer tro på fremtid og fremdrift. I dag er det Israel, der må på bålet. Det emanciperer woke fra det fjendebillede, bevægelsen selv har bygget op. Woke har taget på sin kappe at forløse skammen over årtusinders europæisk imperialisme og kolonialisme. Den skam må væk. Derfor er Israel syndebukken.