Her i Vesten sætter vi pris på demokratiet. Alle har mulighed for at ytre sig, og vi har selvbestemmelse. Mange danskere arbejder i virksomheder, hvor de kan tænke frit, har indflydelse på egen jobudførelse og frihed under ansvar.

Det er bare ikke den virkelighed, der rammer landbruget i Danmark. Langt fra.

For os danske landmænd virker det som om, at staten har valgt en noget anderledes tilgang, når det kommer til lovgivningen i landbrugserhvervet.

Der er mange eksempler på, at landbruget bliver styret tankeløst af skrankepaver, der ikke kender til landbruget. Lad mig komme med et eksempel: Efterafgrødekravene. 

Normalt er det ikke myndighederne, der bestemmer, hvad du skal dyrke på dine marker, og hvornår du skal så dine afgrøder. I Danmark gør man dog en undtagelse.

Her har politikerne besluttet, at der skal sås efterafgrøder for at samle det overskydende kvælstof op, efter landmændene har høstet sin hovedafgrøde. Planterne kan ikke bruges til noget andet formål.

Mange steder i landet er efterafgrødekravet til landmanden mellem 50 og 60 procent, selv om målinger af drænvandet viser, at der ikke er kvælstof at rense væk. Det betyder, at landmanden ikke kan producere de afgrøder, der for ham giver fagligt mening på de arealer, der skal sås efterafgrøder.

Straffen falder prompte
Der er krav om, at efterafgrøderne skal sås inden den 20. august. Ellers vil landmanden blive straffet med træk i sin gødningskvote – og i nogle tilfælde blive politianmeldt, hvis ikke efterafgrøderne har den rette dækningsgrad af arealet ved en kontrol. Dispensation fra myndighederne er ikke muligt, men vi landmænd kan til gengæld vide os sikre på, at vi vil blive straffet, hvis ikke vi lever op til kravene til punkt og prikke. 

Nu er det jo sådan, at landbruget ikke er herre over vejret – og en sen høst, som jævnligt forekommer i regnfulde år, kan forhindre, at man kan nå at så efterafgrøderne, da hovedafgrøden endnu ikke er fjernet.

Selv om man når at høste, kan skybrud og vådt fører umuliggøre, at man kan færdes på arealerne – og derfor umuligt at så efterafgrøderne.

Datoen, den 20. august, er valgt for, at efterafgrøden kan nå at vokse sig stor nok til at hente kvælstof op fra jorden. Hvis det da så bare var godt for miljøet med disse efterafgrøder, så gav kunne vi trøste os med det i den hektiske periode mellem hoved- og efterafgrøde. Men ak nej – efterafgrøder kan ikke overvintre og bliver normalt pløjet ned for vinteren. Det efterlader jorden sort og giver risiko for udvaskning af kvælstof, som efterafgrøderne ironisk nok skulle opsuge.

Tilliden til myndighederne halter
Det faglige og miljømæssige optimale vil være at så en afgrøde, som kunne overvintre og suge kvælstof op hele sæsonen. Eksemplet her kunne være en vinterrapsmark, der kan tømme jorden fuldstændig for kvælstof og være god for miljø og klima, når den bliver høstet og brugt som grøn energi.

Landbruget bliver efterhånden betragtet som et forbryderisk erhverv, og tilliden mellem myndigheder og landmænd halter gevaldigt.

Vi skal have den faglige frihed tilbage. Det vil også gavne havmiljøet, da vi kan se, at 30 års bureaukrati ikke har gavnet hverken landbruget eller havmiljøet. Giv os frihed under ansvar – og vi vil med vores faglige viden og indsigt gøre vores for at gavne begge dele.

Planter skal dyrkes fagligt optimalt, så de kan samle næringsstoffer op fra jorden, og afgrøder kan bruges til mad og grøn energi. Regneark og modelberegninger hører ikke til ude på landet. De kan passende blive hos skrankepaverne i byerne, mens vi får de rette afgrøder til at spire for klima, havmiljøet og landbrugets skyld.