Det er ikke nemt at være et isamkritisk parti i valgkamp mod danske medier. Både Lars Boje Mathiesen og Morten Messerschmidt blev i DR’s Genstart budt velkommen med et cobrasmil fra værtinden Anna Ingrisch, som dermed varslede en hård tur i ribberne for begge d’herrer, der aldrig fik chancen for at forklare deres politik.
I stedet blev deres præsentationer afbrudt af en byge af spørgsmål, der ikke handlede om politik, men om konflikter. Messerschmidt måtte gennem en række kritiske spørgsmål fra Ingrisch om, hvorfor han dog kunne finde på at besøge det berygtede Mar- a-Lago, hvor fanden selv residerer.
Og Mathiesen blev ikke forhørt om Borgernes Parti, men om kontroversielle økonomiske dispositioner under sit korte formandskab for Nye Borgerlige.
Bortforklaringen - islamisme
Der er hos især det statsejede tv-kompleks en voldsom modvilje mod at acceptere islam som den fascistiske ideologi, den er. I stedet er der i vide mediekredse en vedtaget sandhed, der definerer islam som en fredelig religion på linje med den kristne tro og jødedommen.
Da medier og politikere så må finde en forklaring på de talløse grusomheder og terroranslag, der finder sted under kampråbet Allahu Akbar (Allah er størst), har man opfundet et begreb, man kalder islamisme, et fænomen der overhovedet ikke eksisterer i den islamiske ideologi.
Hermed har man i Vesten elegant adskilt den gode og kærlige islam fra et lille militant mindretal, der har forvredet profetens rene lære til aggressiv politik og terror.
Således har medierne retfærdiggjort deres had til islamkritiske partier og debattører, der rutinemæssigt hænges ud som hadefulde racister, som ubarmhjertigt forfølger det store flertal af fredelige muslimer, der bare som alle os andre ønsker fred og fordragelighed.
Alliance mellem skinhellige medier og røde politikere
Da Lars Boje Mathiesen således nævnte, at der er for mange muslimer i Danmark til fare for demokratiet og retsstaten, var Anna Ingrisch, der øjeblikkeligt med DR-standardsvaret: ” Hvad så med den muslimske sygeplejerske, der bare passer sit arbejde og familie? Skal hun smides ud af landet kun fordi, hun bærer tørklæde?”
Der er i dag en afgrundsdyb kløft mellem de skinhellige medier og røde politikere på den ene side og på den anden side en meget stor del af vælgerkorpset, der er bekymret for den snigende islamisering af samfundet.
Ikke mindst af omsorgssektoren, hvor et stigende antal læger, sagsbehandlere, jurister og konsulenter med islamisk kulturbaggrund rundhåndet kanaliserer førtidspensioner, handicapparkeringskort og andre sociale ydelser over til muslimske migranter og deres efterkommere.
Det er en udvikling, der bliver umulig at standse med mindre netop de dominerende medier erkender, at islam ikke er tro, men tværtimod en fascistisk ideologi, der styrer muslimens liv fra morgen til aften, fra vugge til grav.
Fordi du er den, du er, ikke for hvad du har gjort
Det er blevet almindeligt, at vi beskylder mennesker, vi er uenige med for at være fascister eller nazister. Det rammer præsident Trump, de europæiske grundborgerlige partier og jøder i almindelighed, hvilket jo kun afspejler historieløsheden i moderne kultur og politik.
Men fascisme er ikke enhver tyran eller undertrykker. En latinamerikansk oberstjunta, der begår et statskup og myrder sine modstandere for magtens skyld, er ikke fascistisk. Der mangler det ideologiske element, der definerer fascismen.
Den moderne fascisme er ikke identisk med den klassiske bevægelse stiftet af Mussolini, og overtaget af først Lenin og Stalin og derefter af Hitler. Det var sekulære bevægelser, men som i islam er ideologien det bærende element i fascismen, som kan defineres som en ideologi, der undertrykker, forfølger og myrder samfundets egne borgere.
Ikke for, hvad de har gjort, men for hvad de er. Hitler myrdede jøderne, fordi de var jøder og Stalin myrdede millioner af ukrainske husmænd, fordi de ejede en stump jord. Pol Pot-styret myrdede folk, der bar briller, fordi de var ’intellektuelle’.
Man køber hele pakken
Islam undertrykker og myrder jøder, kristne og alle andre vantro udelukkende, fordi de ikke er muslimer. Kvinder diskrimineres, fordi de er kvinder. Bøsser myrdes, fordi de er bøsser.
Den islamiske ideologi består af tre komponenter: en fanatisk personkult rettet mod profeten Muhammed, et totalitært samfundssystem og en tro. Alle tre komponenter ses som indstiftet af Allah og er derfor gudgivne, hellige, ukrænkelige og evindelige. Og absolutte.
”Som muslim køber man hele pakken”, understreger imam Abdul Wahid Pedersen. Der er ingen salonmuslimer i Islam. Heller ikke kulturmuslimer eller kystbanemuslimer. Som Præsident Erdogan siger: ” Der er ikke noget, der hedder moderat islam. Der er ikke noget, der hedder islamisme. Der er kun islam”.
Vi har således lukket omkring 500 000 mennesker ind i landet, der bekender sig til en totalitær stat ledet efter koranens hellige og ufravigelige principper. Og hvad kan vi så politisk gøre ved det? Ikke noget lyder svaret.
Politikere sælger deres sjæl for at få muslimske stemmer
Tysklands forfatning forbyder partier, der undergraver demokratiet, hvilket har medført en forbud mod det nationalsocialistiske parti og kommunistpartiet. I Danmark har vi valgt at tillade fascistiske bevægelser, og islam er derfor kommet for at blive.
En muslim må ikke stemme til et demokratisk valg. Det er haram (forbudt), men danske imamer tillader muslimer at stemme, hvis de vælger partier, der direkte eller indirekte fremmer Allah’s sag. Så er der grønt lys fra koranen.
Denne holdning støttes varmt af en ledende imam hos Islamisk Trossamfund, Ahmad Ghofran, der opfordrer muslimer til at deltage i folketingsvalget, hvis det gavner islam.
Ahmad Ghofran udtaler, at ” politikerne er klar til at sælge deres sjæl for at få fat på muslimske stemmer”. De kan således godt begynde at glæde sig hos de Radikale og Enhedslisten.
Kandisering af islams fascistiske ideologi
Der er dog heldigvis muslimer, der kalder en spade for en spade. En troende muslim, Iman Kurdi udtaler til Berlingske, at” islam etablerer retfærdighed på tværs af køn, status og baggrund og skaber et samfund, hvor ansvar moral og fællesskab er de bærende principper.
Hun fastslår, ” at jeg har valgt at være muslim, og det indebærer at underkaste sig Guds regler. Jeg retter mig efter den gud, der har skabt mig hellere end efter skiftende normer. Jeg har valgt at følge islam. Hele islam.”
Dette er, hvad der venter os andre, hvis ikke ansvarlige politikere og debattører sætter en stopper for mediernes kandisering af islams fascistiske ideologi. Det tør de nok ikke.
Så er de jo islamofober. Det værste, man kan være i dagens Danmark.












