Der er en fejde i gang på Det teologiske fakultet i København mellem islamforskere. Især Jesper Petersen er kommet i fokus, fordi han anklager en anden kollega, Thomas Hoffmann, for at være uvidenskabelig. Den debat ser jeg bort fra. I stedet vil jeg stille spørgsmålet: Hvad er det for en slags videnskab, som Petersen og hans kolleger bedriver? Det Frie Forskningsråd har givet en bevilling til et projekt: ”Producing Sharia in Context”. Der er fire forskere tilknyttet. Humanistiske forskere skal helst skrive på engelsk, og de har en stor forkærlighed for –ing former. Mest populær er ’rethinking’ og ’situating’.
De københavnske islamforskere har valgt ’producing’. For nogle år siden ville de have sagt ’inventing’ eller ’constructing’, men betydningen er den samme.
Sharia produceres i kontekst. Hvor ellers kunne man spørge? Det er ikke i en bestemt, men kun i kontekst. De fleste vil nok spørge: hvem er det, der producerer (opfinder, konstruerer) sharia i kontekst? Svaret er overraskende. Det gør alle. De lægger i projektet vægt på, at det både er muslimer og ikke-muslimer, der producerer sharia, og det må jo være os alle.
Fejlbehæftet og knudret engelsk
Sådan fremstiller de selv deres projekt på et uskønt, fejlbehæftet, knudret engelsk. Jeg vil forsøge oversætte.
"Sharia is produced anew as something that has always been. We investigate the normative and contextual factors that define and produce sharia, as it is practiced, ethizied, legitimized and rationalized by Muslims and non-Muslims expressly in the relational contexts of society and state.”
Der findes altså nogen, der producerer sharia ’på ny’ (anew). Betyder det mon på en ny måde, hele tiden eller blot endnu engang? Nej, det betyder, at de eller vi laver sharia om til noget, der altid har været, men det har sharia ikke. I de fleste muslimske beskrivelser af sharia står der ellers, at sharia altid har været der. Sharia er guds lov, og den er uforanderlig, kan man læse (John Esposito). Det er sharia ikke. Sharia har ingen essens.
De fire forskerne vil undersøge to ’faktorer’ – dels normative og dels kontekstuelle. Det er disse faktorer, som ’definerer’ og ’producerer’ sharia. De må derfor mene, at de normative ikke er i en kontekst, og de kontekstuelle er vel heller ikke. Hvor er de mon så? Dernæst hæfter de en sætning til om, hvordan sharia praktiseres, og så kommer et ord, der ikke findes ”ethizied”. Det hedder på engelsk at ”ethicise”. Det er et ord, som stort set ingen bruger.
Det virker meningsløst
Men altså: muslimer og ikke-muslimer praktiserer, gør sharia etisk, legitimerer og retfærdiggør (rationaliserer?) den. De skriver, at ikke-muslimer praktiserer sharia. Gør ikke-muslimer sharia etisk, legitimerer de den? Det virker helt meningsløst. Jeg har aldrig praktiseret sharia.
Så har de indsat et adverbium ”expressly”. I den store ordbog betyder det ’sende som expresbrev’, men ordet kan findes som ’udtrykkeligt’. Det kan være adverbiet knytter sig til den sidste sætning, hvor endnu en kontekst dukker op. Muslimer og ikke-muslimer (det er os alle) gør det (producerer?) ”udtrykkeligt” i samfundets og statens kontekstuelle relationer. Sætningen er uforståelig. Og hvilken stat og hvilket samfund tænker de mon på?
Ledelsen på Det teologiske fakultet og Det frie forskningsråd har forstået, hvad projektet går ud på. Vi må altså konstatere, at der for dem er tale om videnskab eller måske produktion af videnskab.
REDAKTIONEL NOTE
Det forskningsprojekt, som Hans Hauge omtaler og henviser til, er IKKE det projekt om 'ikke-muslimsk islam', der har givet anledning til fejden mellem Thomas Hoffmann og Jesper Petersen. Dette projekt kan du læse mere om her: Jesper Petersen — Danmarks Frie Forskningsfond (dff.dk)
