Den får, hvad den kan trække i de danske etablerede medier efter optællingen af stemmer i Storbritannien.
Målt på antal pladser i Underhuset ser det da også voldsomt ud. Labour – som dækker alt fra Enhedslisten til Socialdemokratiet herhjemme – er gået fra 201 til vilde 412 pladser ud af 650. Det giver et meget sikkert flertal.
Tories – som svarer til Venstre og Konservative i Danmark – har fået høvl og styrter fra 372 til 121, et tab på 250 pladser. Reform UK med Nigel Farage i spidsen får sølle fem pladser, mens Liberaldemokraterne – tæt på Det Radikale Venstre – får hele 72 sæder i Underhuset.
Er englænderne svinget til venstre?
Et voldsomt sving til venstre, ikke sandt? Nej, det er ikke sandt. De kraftige forskydninger i antallet af mandater i Underhuset skyldes alene det britiske valgsystem, som er valg i enkeltmandskredse. I de 650 enkeltmandskredse, som Storbritannien er delt op i, tager vinderen mandatet, mens alle øvrige stemmer i valgkredsen går tabt.
Hvis vi i stedet ser på procenterne frem for antallet af pladser i parlamentet, ser billedet helt anderledes ud. Labour er gået fra 32,1 procent ved valget i 2019 til 33,7 procent denne gang. Altså en fremgang på 1,6 procentpoint. Ikke just en jordskredssejr, og det endda med en valgdeltagelse på kun 60 procent mod 67,3 procent i 2019.
