Kommunale hjemmebesøg har traditionelt ét klart formål: at sikre værdige liv for vores ældre og udsatte medborgere. Når hjemmehjælpen træder ind hos fru Jensen, er det ikke blot praktisk hjælp – det er velfærdssamfundets kerneværdier i praksis.
Men i Tønder Kommune har hjemmebesøg fået en grotesk drejning. Her sender man også klimarådgivere på besøg for at vejlede ressourcestærke familier om energiforbrug og CO₂-reduktion. Højdepunktet? En lektion i at pakke julegaver ind i gamle aviser. Ja, du læste rigtigt – kommunen bruger skattekroner på at lære veletablerede borgere om genbrugspapir.
Grønne banaliteter forklædt som innovation
Under sloganet “Klimahandlespor - Hvert Ton Tæller” forsøger kommunen at gøre familier til klimaambassadører. Men disse borgere er allerede fuldt ud i stand til at finde rundt i energibesparelser og miljøvenlige valg.
Alligevel vælger kommunen at spilde ressourcer på at formidle trivielle råd, som om de var banebrydende løsninger.
Subsidiaritetsprincippet – en glemt rettesnor
Subsidiaritetsprincippet er en grundlæggende idé i moderne forvaltning: opgaver skal løses på det lavest mulige og mest effektive niveau. Hvis noget kan løses af individet eller det private marked, skal staten – og i dette tilfælde kommunen – holde sig ude.
Når Tønder Kommune bruger ressourcer på at lære villaejere at spare på energien eller pakke gaver ind i aviser, overskrider den ikke blot sine kerneopgaver, men tilsidesætter også princippet om, at borgere bedst selv kan håndtere simple og individuelle valg.
Kommunens rolle bør være at fokusere på opgaver, der kræver fælles løsninger, som kun det offentlige kan løse – ikke at konkurrere med private aktører eller overtage borgernes personlige ansvar.
Glædelig jul med avispapir og barnebarnsballade
Forestil dig Bedstemor Oda, der, inspireret af kommunens klimarådgivning, pakker barnebarnets julegave ind i JyskeVestkysten. “Bæredygtigt og billigt,” tænker hun stolt – helt efter rådgiverens anbefaling.
Men juleaften ender i kaos. Barnebarnet opdager, at avissiden reklamerer for komælk og giver den ellers miljørigtige gaveindpakning en etisk dødsdom. Dramaet eskalerer, da en anden gave er svøbt i Der Nordschleswiger – en avis, der er lige så velkommen i familien som en hakkebøf i en vegansk julemenu.
Og kommunen? Deres “akutte julegavekonfliktløser” er selvfølgelig først til rådighed efter nytår.
Når kommunen spiller klimahjælper
Tønder Kommunes klimaindsats viser, hvordan man bruger offentlige midler på projekter, der hverken kræver kommunal indblanding eller særlig ekspertise.
At markedsføre velkendte forslag som genbrugte aviser og brugte bøger som gaver er ikke banebrydende – det er banalt.
Samtidig tilbyder kommunen gratis energirådgivning, men må hyre EnergiTjenesten som ekstern konsulent for at udføre opgaven. Når kommunen overtager kommercielle ydelser, som private allerede tilbyder, må man spørge: Er det virkelig sådan, vi ønsker vores skattekroner brugt?
Tomme tønder buldrer mest
Under dække af grøn omstilling serverer Tønder Kommune trivielle råd og symbolske handlinger. At tilbyde gratis energirådgivning til ressourcestærke borgere er hverken nytænkende eller værdiskabende. Når klimapolitik reduceres til gamle aviser og PR-stunts, understreger det blot, hvor lavt ambitionsniveauet er.
Giv pengene tilbage til borgerne
Effektiv klimapolitik kræver substans: fra intelligent affaldshåndtering og optimeret infrastruktur til konkrete løsninger, der gør en reel forskel. I stedet for at bruge ressourcer på opgaver, de ikke ved noget om, burde kommunen fokusere på sine kerneopgaver.
Borgerne er bedre tjent med selv at beholde deres penge og bruge dem på klimaforbedringer, der giver mening for den enkelte husstand. Kommunens opgave bør være at sikre værdige forhold for dem, der ikke kan klare sig selv – ikke at optræde som amatørklimakonsulenter for velpolstrede villaejere.
Når offentlige midler spildes på overfladiske tiltag, svækkes tilliden til systemet. Det er på tide, at kommuner som Tønder indser, at symbolpolitik ikke skaber varige løsninger – men kerneopgaverne gør.
