Den 22. marts bragte Kristeligt Dagblad to artikler om et arrangement i Tingbjerg Kirke. I den første artikel giver biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, grønt lys til en ramadanmiddag, hvor der indgik muslimsk bønnekald. Biskoppens hovedargument for arrangementet var den inkluderende vinkel.
Han har skaffet et argument hos Jesus selv: “Jesus var ikke for fin til at omgås nogen, og det er vi heller ikke. Det er en del af den kristne identitet at byde både muslimer, ateister og alle andre velkommen i vores lokaler.”
Kirkeminister Morten Dahlin var uenig. Han ønskede at holde fast i den kristne identitet uden at tillade muslimske bønnekald i kirkebygninger. Her må jeg præcisere, at middagen ikke blev holdt i selve kirkerummet, men i menighedssalen. Sognepræsten i Tingbjerg Kirke, Mette Basbøll, stiller sig helt uforstående overfor, at det hos nogle vækker stærke følelser.
Hun bruger afprøvede integrationsfloskler som: “fremme forståelse, indsigt på tværs, skabe splittelse for at fremme populistiske dagsordner.” Ja, også et lån fra Özlem Cekic: “Først og fremmest brobygning.”
Overfladisk argumentation
Der er gået over en måned, jeg er faldet til ro og er parat til at analysere udtalelserne med et afkølet hoved. Fordi jeg synes, at både biskoppens og sognepræstens argumentation er grundlæggende overfladisk fremlagt. Desuden savner jeg stemmer fra almindelige kristne, kirkegængere. Jeg kan kun gengive, hvad jeg følte, da jeg læste artiklerne i Kristeligt Dagblad.
Jeg vil på ingen måde sætte mig i position for at være en stemme for alle troende danskere. Jesus var ikke for fin til at omgås nogen,.... Jeg er uenig med biskoppens forståelse af Jesu lære. Jesus rakte hånden til de svageste, til de fremmede, til de syge, de udstødte i samfundet, men han inkluderede ikke individer eller institutioner, der ikke var i overensstemmelse med hans lære.
Der stod han fast som en klippe. Han stod ubøjelig foran ypperstepræsten Kajfas og før ham foran Annas. Jesus tøvede ikke og beskyldte de magtfulde gejstlige for at være på kant med Guds lov. Farisæerne overholdt Guds love med ulogisk og ukærlig præcision. Jesus' visdom om Den kærlige Gud og love, som er for menneskets skyld, gemt i menneskets hjerter og ikke udhugget i sten, kunne de ikke bortforklare uden at miste autoritet.
Kristendom er ikke en udsalgsreligion
Sådan ser jeg i dag på de islamiske love, absurditeter som er påtvunget rigtig mange mennesker. Jesus ville aldrig omfavne og inkludere sådan en lære. Jesus ville udskælde de voldelige passager i Koranen, og han ville tage afstand fra dem.
Kristendom er ikke en udsalgsreligion, værn om kristendommen, giv den respekt og troværdighed. Ukristelige elementer fra en fremmed religion forstyrrer min opfattelse af kristendommen som tilflugt eller fristed fra det onde. Jeg ser mange elementer i islam som nådeløse og onde. Sognepræsten Mette Basbøll udtaler sig som en aktivistisk integrationsmedarbejder fra en ghettokommune med sit uforstående synspunkt, at nogen kan være imod en muslimsk bøn i kirkens lokaler.
Vel her har vi en præst, der ikke kun omfavner den barmhjertige samaritaner, men også den samaritanske udgave af jødedommen. Ikke kun Maria Magdalene er velkommen, men det første erhverv, prostitution bliver der også plads til. Personligt er jeg forarget over tiltag, der efter min mening udvander folkekirkens troværdighed.
Jeg savner præster, der er vilde med kristendommen
Hvem har mon lyst til at blive en del af sådan en omfavnende institution? Dialogkaffe, brobygning, shishkebab-komsammen. Det er ikke kristendom, og det hører ikke til præstens pligter at stille lokaler til integrationsprojekter. Jeg vil hellere se præsten kæmpe for de unge danskere, der konverterer til islam. Jeg savner præster, der taler om Jesu lære, præster som synes, at Jesus Kristus er en "superstar", jeg savner præster, der er vilde med kristendommen.
Vi er til grin foran vores muslimske medborgere, synes jeg.
Der er dog eksempler på, hvor individer viser vejen til indvandrere og til de indfødte danskere. Vi har faktisk mange inspirerende mennesker i Danmark, der holder af folkekirken uden at afvige fra den sande Jesus-forkyndelse. Lyt til Naser Khader, han er blevet inkluderet på egen hånd, kun takket være mod og søgen efter sandhed.
Den sande inklusion opnås ikke uden kamp. Det rigtige engagement i kristendommen gør ondt, fordi det betyder at gøre oprør mod det tidligere liv. Her har vi en, der lærer os at være stolte af kristendommen, den bedste religion af alle. Hvorfor har jeg aldrig hørt en dansk præst udtale sig så stolt?
De søde og velmente inklusionsprogrammer fra vores præster og biskopper viser en farlig tendens i vores samfund generelt. Eftergivenhed fra det sande til det ukendte. Resultatet udebliver. Parallelsamfund trives videre, inklusion varer cirka så længe som til ramadanmiddagens sidste ret er blevet spist.
