Statsminister Mette Frederiksens nytårstale var ikke dårlig. Hun fremmanede et billede af den nye farlige verdens situation, hvor Kina, Rusland og Iran udgør en ny og farlig totalitær trussel mod den vestlige verden. Hun understregede, at vi må stå sammen, og hun fremholdt specielle danske nationale karaktertræk som f.eks. vor humor, der styrker fællesskabet.
Det var fortrøstningsfuldt, men jeg savnede noget vigtigt i hendes tale. For mens hun fremførte positive sider af vores nationale særtræk og historie, så skubbede hun andre sider af den fælles kultur og fortid gevaldigt ind under gulvtæppet.
