Kommentar

24.07.24

Nej. Joe Biden har ikke været en stor præsident

Jeg føler mig ikke helt på højde med tidsånden, skriver Morten Uhrskov: Jeg kan konstatere, at Joe Biden bliver kaldt stor her og der og allevegne, når sandheden er, at han har forrådt USA gennem sin uhyggelige grænsepolitik, og i kraft af sin voldsomme racisme vendt imod hvide amerikanere har medvirket til at fjerne fundamentet for retsstaten.

Danske kommentatorer står i kø for at meddele os, at Joe Biden har været en stor præsident i den ene periode, som han ender med at få i Det Hvide Hus.

Ifølge dagbladet Informations chefredaktør Rune Lykkeberg har Joe Biden været en stor og såkaldt progressiv præsident, den bedste i mange år ifølge Rune Lykkebergs venstreorienterede verdenssyn.

Jeg deler ikke disse tanker om Joe Bidens storhed. Hvis jeg skal sammenfatte det helt kort, har Joe Biden optrådt som en anti-hvid racist (anti-hvide racister kan både være hvide og ikke-hvide), der har gjort sit yderste for at gøre livet surt for amerikanere af europæisk afstamning.

Det største antal illegale indvandrere
I den sammenhæng har Biden været den præsident nogensinde, der har ladt det største antal illegale indvandrere ind i landet uden at gøre noget som helst alvorligt forsøg på at standse denne katastrofe, der får de hvides andel af befolkningen til at falde med stor hast (i 1965 næsten 85 pct., i dag 58 pct., lavere når de illegale tælles med).

Helt uden sammenligning med nogen tidligere præsident er der kommet over otte millioner ind over grænsen - 6,7 millioner alene over grænsen mod syd.

Samtidig er Joe Bidens moralsk korrumperede parti Demokraterne skredet så langt ud, at såkaldte ”sanctuary cities”, der er demokratisk kontrollerede, er blevet fristeder for illegale. En række storbyer, herunder New York, har fået et voldsomt tilskud af illegale, der fylder op i sportshaller og andre offentlige faciliteter.

Er det en stor præsident, der er tindrende ligeglad med denne erodering af livsgrundlaget for de borgere, der bebor territoriet i forvejen?

Særligt delstaten New York er helt igennem vanvittig i sin politik og tillader husbesættere, ”squatters”, at forblive i længere tid i folks huse, hvis de har beboet dem i noget tid, hvor ejerne ikke var hjemme.

Anti-hvis racist
Nu er USA som bekendt en føderation, hvor delstaterne har ganske stor magt, og det er da også gået sådan i de senere år, at de Demokratisk dominerede delstater ofte fører denne ekstreme politik.

Den ”store” præsident Joe Biden var fra første dag i Det Hvide Hus dedikeret anti-hvid racist. En anti-hvid racist (selv hvid eller ej som ovenfor nævnt) er en person, der diskriminerer mennesker af europæisk herkomst negativt og f.eks. ikke lader dem komme ind på attraktive universiteter på trods af, at de i optagelsesprøverne har klaret sig bedre end f.eks. sorte og hispanics.

Denne modbydelige praksis har fundet sted lige siden 1960’erne, men er voldsomt accelereret under Joe Biden, som bør huskes som en af de største racister i USA’s historie, hans racisme altså vendt imod hvide amerikanere.

Privilegeret udnævnelse af en sort kvinde
Et ekstremt eksempel på denne racisme udøvet af den ”store” præsident Joe Biden så vi i januar 2022, hvor Joe Biden garanterede, at kun en sort kvinde kunne udfylde den ledige plads i USA’s højesteret. Sådan blev det da også.

Jeg føler mig ikke helt på højde med tidsånden. Jeg kan konstatere, at Joe Biden bliver kaldt stor her og der og allevegne, når sandheden er, at han har forrådt USA gennem sin uhyggelige grænsepolitik, og i kraft af sin voldsomme racisme vendt imod hvide amerikanere har medvirket til at fjerne fundamentet for retsstaten.

Jeg har det fint med ikke at være en del af heppekoret for Joe Biden.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter