”At stillerummene er lukket, går ud over min trivsel på studiet”. Sådan fortæller Abdul-Rahman Hassan, som læser på første semester af kandidaten på Farmaci på Københavns Universitet.

Det er Universitetsavisen, der har interviewet ’ofret’, som i en tungsindig tone viser Universitetsavisens udsendte rundt til de steder på Campus, hvor han nu er henvist til, når han fem gange i døgnet skal slå sit bedetæppe ud og forrette sin islamiske pligt.

Offergørelsen er et af islamisternes og venstrefløjens foretrukne kort at trække, når andre i samfundet forsøger at trække en streg i sandet og sætte grænser for særordninger til troende muslimer.

Og netop den fromme bedende muslim som offer, er da også den røde tråd, som binder den ret lange artikel i Universitetsavisen sammen.

En stressfaktor for muslimske studerende
”Nogle mener jo, at jeg bare burde tage hjem og bede. Men det fylder virkelig meget for mig, når jeg ikke har bedt, fordi det er en essentiel del af min hverdag. Så går jeg rundt og tænker på det, og så går energien til det,” fortæller han i artiklen.

At Københavns Universitet den 1. december lukkede bederummene på universitet er nu blevet en ’stressfaktor’ i de muslimske studerendes liv, som den indlevende journalist udtrykker det.

”Det er besværligt. Hvis jeg for eksempel har en halv times pause, kan tiden hurtigt gå med at finde et godt sted”, fortæller den islamiske studerende, som også fortæller om, at han enten må gå i kælderen eller finde sig til rette i et grupperum for at bede sine bønner til Allah.

En gang brugte Abdul-Rahman Hassan en hel pause på at lede efter et tomt lokale og måtte vende tilbage til undervisningen med uforrettet sag, står der i artiklen, og det kan man vel nok forstå kan ødelægge en god studiedag.

Ofte er han endt på en støvet gang i kælderen, fortælles det og Abdul-Rahman tilføjer: ”Det er ret ubehageligt. Der lugter dårligt og er lidt beskidt, og jeg er hele tiden nervøs for, om nogen skal komme forbi. Jeg føler mig tilsidesat”, siger han.

Væn dig til offerhistorierne
Offerhistorierne vil vi komme til at høre mange af, hvis politikerne tager sig sammen og mere konsekvent begynder at afvikle de særordninger, som islam har tiltvunget sig i samfundet gennem de seneste mange år.

De muslimske piger, som ikke kan gå til svømning, hvis de ikke får svømmehallen for sig selv, er en gruppe af ofre, som vi har hørt om før. 

Og hvis man nu lukkede for halalkøkkenerne på landets institutioner og kantiner, ville det vælte frem med muslimske ofre, som nu måtte faste, fordi frikadeller, medister og kyllinger uden imamens halal-certifikat er så forfærdeligt som satan selv.

Læs selv Universitetsavisens artikel, så ved du, hvad der venter dig af offerhistorier i fremtiden.