Det er spørgsmålet i overskriften, som slagsmålet mellem Fødevareministeriet og Miljøministeriet i al sin enkelhed handler om.
Skal miljøminister Magnus Heunicke have lov til at udstede en regning på mange millioner - måske milliarder - til deling mellem skatteborgerne og landbruget, så han kan sole sig i hyldest fra venstrefløjen, eller vil han blive saboteret af en venstreminister i Fødevareministeriet?
Hvis der først skulle være valg om et år eller to, var den sag blevet afklaret internt i regeringen. Nu skal der være valg om et øjeblik, så begge ministre – og partier – har en interesse i at køre sagen ud i offentligheden, så det gør de så.
Uenighed om rapporten
BT har dygtigt afdækket, at konklusionerne i den rapport om beskyttelse af drikkevandet, som Magnus Heunicke – altså miljøministeren fra Socialdemokratiet – fremlagde i sidste måned, overhovedet ikke deles af regeringskollegaen Jacob Jensen – altså fødevareministeren fra Venstre.
Man kan også mistænke Jacob Jensen for at have givet BT indsigt i sagen, fordi han gerne ville have konflikten ud i offentligheden. Det gør dog ikke BT’s indsats mindre værd.
Striden står om, hvorvidt man skal indføre forbud mod at bruge sprøjtemidler i alle de områder, hvor grundvandet fornys hurtigt, eller om man skal gå mere målrettet til værks og vurdere den konkrete risiko i et lokalområde for, at grundvandet kan blive forurenet.
Det handler om økonomi. Det brede forbud er enormt dyrt. De mere målrettede indsatser er billigere, men indeholder også en risiko for, at noget grundvand skal renses, før det kan sendes ud i rørene som drikkevand. De to ministres embedsfolk har gennem længere tid været i infight om sagen, men man mærker tydeligt den politiske hensigt.
Forebyggelse eller spredehagl
Den socialdemokratiske minister Magnus Heunicke vil have et bredt sprøjteforbud, som potentielt kan dække omkring hver tiende hektar landbrugsjord. Venstreministeren mener, det er at skyde med spredehagl og gør regningen alt for stor. En regning som i stort omgang vil blive skubbet over på landbruget.
Embedsmændene i de to ministerier er loyale overfor hver deres egen minister og understøtter holdningerne med deres ’faglighed’. En del af den faglige uenighed kan man læse om på BT, som har fået mailkorrespondancen i hænde.
Forbud er et godt valgkampstema
Politisk er sagen ganske ukompliceret. Er man socialdemokrat og bejler til vælgere, der er forsvundet til SF, er der god musik i at bashe landbruget noget mere og understøtte myten om, at bønderne forgifter vores drikkevand.
Derfor synes en god socialdemokrat som Magnus Heunicke selvfølgelig her op til et folketingsvalg, at det er en rigtig god idé at bremse bøndernes brug af plantebeskyttelsesmidler med et generelt og omfangsrigt forbud.
Om det er fagligt bedømt nødvendigt og om det vil gøre en forskel for vandkvaliteten, er i og for sig ligegyldigt, bare ministeren kan vise handlekraft og byde bønderne trods, så klapper de i takt til venstre for midten i dansk politik. Sådan er politik i dag i sin essens. Vælgerne købes med vælgernes egne penge.
Konflikten har også bredt sig ud i landets kommuner. Venstrekommunerne (plus en konservativ) på Fyn er gået sammen i en afvisning af Magnus Heunickes forbuds-forslag. Den socialdemokratiske borgmester i Odense bakker – selvfølgelig - miljøministeren op.
Fagligheden er også politiseret
Der sidder rundt omkring på kontorerne embedsmænd, der hver for sig har kompetencer til at vurdere sagen. Det er de uddannet til. Mange af dem har forsket i slige sager og har skrevet afhandlinger om grundvand og pesticider.
De er helt åbenlyst også delt. Selvom de forholder sig ’fagligt’ til problemstillingen, er det ikke mere 'fagligt', end de deler sig med de landbrugsfaglige på den ene side og de økologi- og miljøfaglige på den anden side.
Sådan har det altid været. Miljøpolitik er ingenting uden faglighed, men den bliver først sexet, når ideologierne får lov at fylde alle de kedelige tabeller og målinger ud med saft og kraft.
Kun en tåbelig landmand frygter ikke valgkampe
For de bekymrede kan jeg her til slut komme med en beroligelse. Fordi der snart skal være folketingsvalg, bliver Magnus Heunickes våde grundvandsdrøm ikke opfyldt med en lov i Folketinget i denne omgang.
Men hvis man er landmand, kan man se frem til endnu engang at blive prygelknabe i den kommende valgkamp. Bønderne er landets ypperste skurke, som den samlede venstrefløj elsker at hade.
