Bølgen fra Marokko bestående fortrinsvis af kåde og overmodige teenagere har lagt sig. Men i takt med, at bølgen trækker sig tilbage afdækkes, hvad de fleste i EU og regeringskontorerne rundt omkring i Europa helst ville have haft dækket til: Europas grænser kan ikke beskyttes uden at bryde med alle de fine konventioner og regelsæt.
For alle regler blev brudt. Alle de unaturlige og selvskadende regler, som EU-landene er så gode til at påføre hinanden, når de skal have det næste fix af feel-good medicin. Horden på omkring 50.000 unge marokkanere forsvandt nemlig tilbage over grænsen af én speciel grund.
De blev sultne, de var tørstige og de frøs om natten i deres badeshorts og våde T-shirts. Spanien viste sig ikke fra sin venlige side, men satte den højtbesungne humanisme på pause. Der blev i bogstavelig forstand lukket for det varme vand.
De lokale indbyggere vendte migranterne ryggen. De delte ikke mad ud, eller holdt skilte med ’refugees welcome’. Det lokale styre lukkede for vandet i springvandene, og butikkerne kørte skodderne ned. Pludselig var det forjættede Europa ikke længere forjættet, men blot en by uden venlighed, hvor man kunne sulte, tørste og fryse.
Så vendte de snuden den anden vej og tog hjem igen.
Feel-Good-modellen
Forestil dig at borgmesteren i Ceuta er Samira Nawa. Hvordan ville det så være gået? Jeg gætter på, at himmel og jord var blevet sat i bevægelse for at oprette teltlejre og uddele tæpper og mad. Man ville have tilbudt lægehjælp til de unge, der havde skåret sig på klipperne på stranden. NGO’er ville have flokkedes på torvet og delt tøj og drikkedunke med NGO’ens logo ud til alle.
Så ville de ikke være taget hjem. Hvorfor skulle de dog også det, når byen byder velkommen?
Efter nogen tid, ville borgmester Samira Nawa anmode centralregeringen om hjælp til genhusning af de mange unge. Hun ville for skatteborgernes penge tilbyde undervisning i spansk og i borgerrettigheder, og engagerede NGO’ere ville have bakket op. I løbet af nogle måneder ville de fleste være blevet fordelt ud på modtagecentre i hele Spanien, hvorfra de langsomt ville sive ud i det uregulerede arbejdsmarked.
Og efter et år ville Samira Nawas partifæller i parlamentet vedtage en lov, der gav dem opholdstilladelse med ret til understøttelse, stille statsborgerskab i udsigt og en status, der automatisk giver opholds- og arbejdstilladelse i hele EU.
Vi sætter stadig konventioner over fornuften
Sådan ville det være gået, hvis Samira Nawa eller en som hende havde siddet med sceptret i Ceuta hen over weekenden. Det gjorde hun ikke, og indbyggerne i Ceuta skal være glade for det. Men i Danmark har Samira Nawa og hendes meningsfæller enorm indflydelse.
I Danmark betragtes konventionernes rettigheder som langt højere på rangstigen end den sunde fornuft. Spanierne er under den nuværende socialistiske regering ikke kendt for at opføre sig fornuftigt, men i denne weekend blev det gakkede i reglerne for åbenlyst for selv en socialist, og så trådte den sunde fornuft til.
Og var det så en katastrofe? Nej, det var det ikke. Der døde en del unge i forsøget på at komme ind, men der døde ikke nogen på vej hjem. Det kan godt lade sig gøre at skaffe sig af med uønskede migranter på en ordentlig måde – hvis man lader den sunde fornuft få forrang frem for de konventioner, som kun følges for at give Samira Nawa og hendes åndsfæller en god fornemmelse i maven.
