To islam-forskere Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding har skubbet deres forskning til side og har kastet sig ind i politik med 14 forslag til, hvordan islam og sharia kan indarbejdes i dansk lovgivning.

Selv mener de, at deres forslag er skrevet for at hjælpe muslimske kvinder til et bedre liv i Danmark. Reelt vil de skabe et system, hvor samfundets sekulære love, der beskytter os mod overgreb og undertrykkelse, skal tilpasses sharia.

Det er klart nok, at når man ser et multikulturelt Danmark som et ideal og mener, at islam skal have plads i samfundet på lige fod med jødedom og kristendom, så ligger det lige til højrebenet. Og det er nok også derfor, at Özlem Cekic har været hurtigt ude og bakke op.

Men når man ser lidt klarere og har erkendt, at islam er en religion og en ideologi, som er på kollisionskurs med det sekulære samfund og vores frihedsidealer, så ved man, at det er en helt forkert vej at begive sig ned ad.

Vi har friheden til at vælge fra
Vi lever i et sekulært samfund med religionsfrihed. Det betyder, at man har ret til at dyrke sin religion, men man har så sandelig også ret til at lade være.

Det princip anerkender ingen troende muslimer – og slet ikke deres imamer. Det er problemets kerne.

Ingen muslimsk kvinde i Danmark er tvunget af staten til at blive i et ægteskab, hun ikke ønsker at fortsætte i. Hun kan uden konsekvenser rive sin religiøse ægteskabskontrakt i stykker og indsende en digital ansøgning om separation.

Så snart ansøgningen er indsendt, bortfalder den gensidige troskabspligt, formuefællesskabet, arveretten og den gensidige forsørgelsespligt.

Hun har så tre måneder til at finde ud af alt det med bodeling, børn og bopæl, og hvis manden gør knuder, kan hun henvende sig i Familieretshuset, som har bemyndigelse til at træffe afgørelser, når parret ikke kan blive enige.

Så hvad er problemet?
Problemet er, at de muslimske kvinder, som føler, de kommer i klemme, har foretaget nogle skidte valg i deres liv.

For det første har de valgt at leve efter sharias påbud. Det kunne de bare have ladet være med. Over 90 procent af landets befolkning kunne aldrig drømme om at påføre sig den spændetrøje.

For det andet har de valgt at indgå ægteskab med en muslimsk mand, som mener sig i sin ret til at begrænse hendes frihed. Hun burde have set sig bedre for og tænkt sig mere om.

For det tredje har hun skrevet under på en kontrakt, der måske forpligter både hende og hendes familie økonomisk. Det er lige så dumt som at tage et quick-lån.

Så problemet, som de to forskere vil løse, er, at de ved at lovgive og kodificere vil afbøde de værste konsekvenser af ekstremt dårlige valg, som sharia-tro muslimske kvinder tager – og kun tager, fordi de følger sharia.

Lovgivning skal ikke tilpasses islam
Skal lovgivere i Folketinget virkelig tilpasse dansk lovgivning, så det bliver lettere for sharia at trives og fastholde de næste generationer i islams friheds- og demokratifjendske ideologi?

Svaret er selvindlysende – Nej.

Det vil ikke bringe noget godt med sig. Vi kan se af befolkningsprognoser, at antallet af muslimer i Danmark vil stige i de næste mange år.

Det er et problem i sig selv, og problemet vil kun blive større, hvis andelen af religiøse sharia-tro muslimer går med op. Så får vi flere sociale problemer, større kriminalitet og flere terror-parate radikaliserede muslimer.

Det er en selvpåført plage, som årtiers fatale indvandringspolitik er skyld i, og vi kan ikke gøre det om. De mange 100.000’er af muslimer bliver her i landet, så for vores egen skyld gælder det om, at begrænse islams indflydelse i samfundet – ikke tilpasse os.

Vi bør tværtimod stramme op
I stedet for at kodificere og tilpasse lovgivningen til islamiske ægteskaber bør vi stramme gevaldigt op.

For det første bør islamiske imamer slet ikke have en vielsesret. Beskeden fra samfundet skal være klar. Jeres ægteskaber har ingen gyldighed i det sekulære samfund.

Det vil være meget godt, at det står lysende klart for den unge muslimske kvinde på vej til at begå sit livs fejltagelse og indgå et islamisk ægteskab.

For det andet bør islamiske trossamfund – da ingen af dem anerkender princippet om, at man frit kan forlade religionen – nyde nogen form for statsanerkendelse i form at skattebegunstigelse eller ret til import af prædikanter udenom udlændingelovens bestemmelser om opholdstilladelse.

Det vil fortælle unge med muslimsk baggrund, at den ortodoksi, som prædikes i moskeerne, ligger milevidt fra og er i direkte modsætning til den frihed, som det danske samfund tilbyder.

Er det diskrimination i forhold til jødedommen og kristendommens stilling i samfundet? Ja, det er det, men det er både rimeligt og nødvendigt, at vi forsvarer vores frihed imod islam.

Fire af de 14 forslag fra islamforskerne:

1.      Præciser straffeloven, så fastholdelse i islamiske ægteskaber reelt kan straffes.

2.      Undersøg muligheden for at forbyde indgåelse af religiøse ægteskaber uden samtidig at have et civilt gyldigt ægteskab.

3.      Undersøg muligheden for, at Familieretshuset kan pålægge et religiøst ægteskab at blive opløst – med straf til følge, hvis en part nægter.

4.      Indfør »religiøs vold og kontrol« som en ottende voldsform i den socialfaglige praksis.

Link til interview i Politiken med de to (bag betalingsmur): Islamforsker gik ind i det muslimske miljø for at dokumentere shariapraksisser. Nu står han frem med 14 forslag - politiken.dk