”Vi ser ikke noget direkte problem”. ”Vi har ikke observeret direkte selvcensur”. Ordene tilhører Niels Peter Mortensen, som er projektchef i det nationale forskningscenter for velfærd Vive.
Det siger han til tidsskriftet Folkeskolen i forbindelse med, at Vive har offentliggjort en undersøgelse, som viser at 28 procent af gymnasielærerne og 19 procent af folkeskolelærerne har undladt at undervise i emner, som de finder kontroversielle.
Her på redaktionen mener vi nu godt, at vi kan se det problem, som projektchefen så kujonagtigt lukker øjnene for. Problemet har endda et navn. Det hedder islam.
Frygten for islam
For syv ud af ti af de lærere, der siger, de har holdt sig fra et kontroversielt emne, har emnet enten været Muhamedtegningerne eller Hamas terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023. 45 procent angiver, at de gemt muhammedtegningerne væk. 25 procent har undladt at beskæftige sig med krigen mod terrorregimet i Gaza.
Og hvorfor mon de har det? Se det kan man faktisk godt finde belæg for i undersøgelsen, hvis man læser den godt igennem. Fra rapporten: ”Når lærerne bliver spurgt, hvorfor de på et tidspunkt i deres karriere har undladt at undervise i Muhammed-krisen og -tegningerne, svarer knap halvdelen af dem, at det skyldes bekymring for deres egen eller familiens sikkerhed”.
Se, det er der hunden ligger begravet. Islams følgere i Danmark har gennem terror og vold evnet at sprede frygt i den danske befolkning i en grad, så skolelærere og andre undervisere bliver nervøse ikke blot for de muslimske elevers reaktion i klasseværelset, men også for dem selv og deres egne børns tryghed og sikkerhed.
Vi tager lige sætningen igen fra projektchef Niels Peter Mogensen: ”Vi har ikke observeret direkte selvcensur”. Man må spørge, hvad har man så oplevet?
Frygt funderet i erfaring
Den 5. oktober 2020 bruger den 47årige historie- og geografilærer Samuel Paty i en undervisningstime om ytringsfrihed nogle tegninger af Muhammed fra satiremagasinet Charlie Hebdo. Fem år tidligere blev 11 tegnere og andre på redaktionen myrdet af muslimske terrorister, som angreb redaktionens lokaler i Paris. Det fandt Samuel Paty var et godt oplæg til at diskutere ytringsfrihed med eleverne på.
Det blev fatalt for ham. Elevernes forældre klagede og fra islams lærde blev der udstedt en Fatwa mod ham. Ni dage senere blev han overfaldet på gaden og halshugget.
Det er hverken irrationel angst eller overdrevet hensyn til muslimer, der får danske undervisere til at tænke sig om mere end én gang, inden de sætter Muhammedtegningerne eller Hamas-terroristerne på skoleskemaet.
Det er andre læreres uhyggelige skæbne forårsaget af en kompromisløs ideologi – islam – som har lært dem, at selvcensur kan være nødvendigt i de vestlige samfund, fordi samfundet ikke prioriterer at beskytte deres liv, hvis de kommer på tværs af islams krav til, hvordan deres religion skal omtales, beskrives og diskuteres.
Vives manipulation af virkeligheden
Men i Vives undersøgelse er man veget uden om det spørgsmål. Det ville have været nærliggende at spørge lærerne direkte, om det er mordet på Samuel Paty, der får dem til at frygte for deres egen sikkerhed, hvis de tager emner som Muhammedtegningerne eller Hamas-angrebet på Israel op i undervisningen.
Det har man ikke villet. Det til trods for at flere medlemmer af den rådgivende referencegruppe netop anbefalede Vive at tage det spørgsmål med i undersøgelsen, som et af medlemmerne i referencegruppen Dennis Meyhof Brink skrev i Weekendavisen.
Og når man ikke spørger, får man selvfølgelig heller ikke noget svar. Og derfor kan projektchefen glad og fro fastholde, at ’Vi ser ikke noget direkte problem’.
Men hvad kalder man det, når man får andre mennesker til af frygt for sit liv at ændre adfærd og undsige sine egne værdier? Det kalder man terror. Det er terrorens mål. Det er derfor den er så modbydelig, fordi den fanger os i frygt og med truslen om vold får os til at makke ret.
Vive er finansieret af dig og mig – altså de danske skatteydere. Jeg må sige, at personligt har ikke noget behov for at betale for skyklapper. Heller ikke for bortforklaringer og bagatelliseringer.
