Klanens kurér

To friske kriminalsager i København tyder på en ny slags ligestilling. Nu er det ikke kun indvandrerdrenge, der bærer og bruger skydevåben. Indvandrerpigerne er ved at lære håndværket og går nemmere under radaren. Danmark er på vej til at blive Sverige.

Sent mandag aften blev der affyret skud mod en opgang i Bispeparken i Københavns Nordvestkvarter. Politiet har efterfølgende anholdt to Menapt’ere, en 17-årig dreng, sigtet for drabsforsøg, og en 18-årig kvinde fra Tyrkiet, sigtet for medvirken, samt en 18-årig kvinde fra Ukraine. De to unge kvinder medbragte det skydevåben, der blev anvendt og fik naboerne til at tro, at nogen fejrede nytårsaften et halvt år for tidligt.

Samme mønster så vi på Amager for få uger siden, hvor en håndgranat blev kastet ind mod en privatbolig, hvor en mand, der ikke havde det fjerneste at gøre med det pågældende bandeopgør, døde af sine kvæstelser.

Granaten var tilvejebragt af to kvindelige kurerer på 22 og 26 år og blev afleveret til gerningsmændene en parkeringsplads ved Netto i Skovlunde, mens butikkens kunder købte ind til aftensmad og måske en lille én til kaffen.

Mønsteret er nyt: Det er drengene, der skyder. Men pigerne, der leverer våbnene.

Den oplagte forklaring må være, at piger og unge kvinder typisk ikke mistænkes for at være kriminelle. Hverken af myndigheder, bander eller almindelige danskere. Og hvad kan man for øvrigt ikke skjule under de islamiske heldragter eller i en uskyldig dametaske?

Den nye ligestilling på det kriminelle område mimer udviklingen på svensk grund, hvor man i årevis har advaret mod, hvad der kaldes bandernes rekruttering af ”grønne piger” med ren straffeattest. De er nye i de kriminelle netværk, men ambitiøse, og går nemmere under radaren, fordi det tidligere har været en udbredt opfattelse, at bander og klaner kun bestod af mænd.

Samtidig er volden flyttet fra nævekamp til knive, skydevåben og psykisk vold. Her har pigerne en komparativ fordel. Pigerne rekrutteres enten gennem familier og venner eller sociale medier. Gangsterlivsstilen appellerer også til piger.

De bedst beskrevne erfaringer med fars piger stammer fra Sverige. Her barsler den siddende regering med en ny lov, der skal sænke den kriminelle lavalder til 13 år og spærre børn, der begår drab, inde i en særlig afdeling af højsikkerhedsfængslet Kumla i årevis.

Det er et forslag født ud af desperation. Et forslag, der afspejler, at den vanlige skandinaviske laden stå til, som de politiske eliter har excelleret i, mens de har siddet på den høje moralske hest, ikke længere har svaret på noget som helst. Heller ikke når det gælder gerningsmænd eller klanens kvindelige kurerer.

I stedet for at gå den svenske vej bør Danmark standse ulykken i tide, men det kræver et opgør med venstrefløjen og midtens tyranni.

Målet på være et smide udviste asylansøgere og kriminelle ud af landet og påbegynde en remigration, der gør en forskel og forhindrer Danmark i at blive Sverige.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter