Der har de seneste dage – igen – været diskussion i medierne om andelen af indvandrere og efterkommere, der fylder op i danske fængsler.

Især palæstinensere er flittige til at optage plads i fængslerne. Næsten lige så flittige er somaliere, irakere og syrere i forhold til deres andel af befolkningen.

Det er så tydeligt, at man skal være enten meget radikal, venstreorienteret eller stupid for at forsøge at bortforklare, at vi som samfund har et problem med muslimer, der ingen respekt har for lov og ret her i landet.

En stor gruppe af indvandrede fortrinsvis arabere nedbryder samfundet indefra, forråer den kriminalitet, som altid vil være her, og modarbejder tilmed danske værdier til fordel for deres egne muslimske.

Statistikkens kolde tal
Hvis man er i tvivl om problemets dybde og omfang, kan man tygge sig igennem den udmærkede årlige statistik, som Kriminalforsorgen udgiver hvert år i april.

Du kan finde den her:  opgoerelse-over-etnicitet-og-statsborgerskab-2023-a.pdf (kriminalforsorgen.dk)

Tallene udvikler sig negativt. Det er blevet lidt værre næsten hvert år, siden man begyndte at føre statistik over det.

Alene den demografiske udvikling, hvor antallet af efterkommere i den kriminalitetsaktive alder vil vokse i de kommende år, vil med sikkerhed føre til, at det første sted danskerne kommer i mindretal i deres eget land, bliver i landets fængsler.

Statistisk er der så et problem, som bliver større med tiden. En del af problemet med kriminelle muslimer med familiær oprindelse i de arabiske lande bliver så at sige fordansket, når vi flytter fra anden-generation-efterkommere til tredje generation.

Tredje generation vil såfremt en af forældrene er dansk statsborger, statistisk blive betragtet på samme måde som en kernedansker med aner fra den jyske hedes uldjyder.

Politisk rundsnakkeri
Medmindre politikerne tager sig sammen og laver loven om. Og vil de det? Jeg tvivler, for politisk modtages tallene på samme måde hvert år, de udkommer.

Socialdemokratiet, Venstre og Konservative slår syv kors for sig og siger, at vi skal udvise så mange, vi kan. Det har alle justitsministre siden den konservative Lene Espersen fik hvervet i 2001 sagt, og det gentog den nuværende socialdemokrat Peter Hummelgaard forleden til Berlingske Tidende.

Fra Det Radikale Venstre og ud på venstrefløjen anerkender man slet ikke problemets kerne. Man henviser gerne til såkaldte ’socioøkonomiske’ forklaringsmodeller.

De mange palæstinensere i fængslerne skyldes, at danskerne har udgrænset minoriteterne, at kontanthjælpen er for lav, at der ikke er nok to-lærer-ordninger i de indvandrertunge skoler, at politiet begår etnisk profilering.

Der er simpelthen ingen grænser for bortforklaringerne, og der er blandt radikale og på venstrefløjen en nærmest patologisk modvilje mod at erkende, at islam som religion – men måske især som ideologi – er årsag til den ekstreme overrepræsentation i fængslerne.

Løsningen ligger i afskrækkelse
Løsningen ligger i de præventive – eller kald dem afskrækkende – foranstaltninger, som kan gennemføres lovmæssigt.

Det er umuligt for danske politikere at få islam ændret, så ideologien bliver kompatibel med de vestlige samfund.

Det er også umuligt at få op mod en halv million muslimer til at glemme deres kultur, religion og værdier. Det kommer ikke til at ske.

Og det er ligeledes umuligt at integrere muslimer, der ikke selv ønsker at blive integreret. Integration er ikke en offentlig opgave. Det er et personligt ansvar og et personligt valg.

De danske politikere har således på en generation skabt et kæmpeproblem, som de ikke kan få til at gå væk.

Men man kan undgå at det bliver værre, og man kan slå ind på en kurs, så det bliver langsomt bedre.

Indfødsret skal være på prøve
Da jeg sammen med Pernille Vermund og partiets eminent dygtige jurist Alexander Kvist Hansen udarbejdede Nye Borgerliges udlændingepolitik, gik vi grundigt til værks og undersøgte alle mulige og umulige løsninger.

Vi kom frem til, at en stor del af den skade, vi som samfund fortsat påfører os selv, skyldes, at vi fortsætter med at uddele dansk indfødsret til muslimske indvandrere uden fortrydelsesret.

En stor del af de bandekriminelle indvandrere og efterkommere har fået dansk statsborgerskab tildelt ved lov. De skal begå terror mod et dansk mål, før man kan tage det fra dem igen.

Det skal man holde op med og indføre en lov, der siger, at har man fået tildelt dansk indfødsret ved lov og ikke ved fødsel, kan man miste det igen, hvis man ryger i fængsel.

Det vil have en stærk præventiv effekt, fordi er man ikke dansk statsborger, kan man udvises.

Og udvises det skal man så konsekvent og efter første dom. Ellers forsvinder den præventive effekt. For er der noget, de frygter ude i de muslimske miljøer, så er det at miste opholdstilladelsen.

Domstolen i Strasbourg er en del af problemet
Det er det andet håndtag, som politikerne kan skrue på. Men det fordrer, at de samtidig er villige til at ignorere de påbud ifølge artikel 8 i konventionen, der utvivlsomt vil komme fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg.

Det er nemlig indlysende for enhver, der har været minister på området, at mulighederne for at udvise flere herboende palæstinensere og andre arabere er nærmest umuligt, hvis man vil efterleve alle afgørelser fra domstolen i Strasbourg.

Måske kan lidt flere dømmes til udvisning, men udsendt bliver de aldrig. De ender på tålt ophold, og efter tre år, kan man ikke holde dem i udrejsecenteret længere, men må slippe dem fri. Det kræver domstolen i Strasbourg.

Og så kommer man ingen vegne. Loven må være at, er man dømt til udvisning, så rejser man enten ud efter udstået straf eller bliver holdt bag hegn og låst port, til man tager sig sammen og kommer afsted.

Det er ikke statens ansvar at sende dem ud. Det er den udvistes pligt at forlade Danmark.

Stop hykleriet
Og det er derfor også hykleri i topklasse at give udtryk for at ville udvise flere, som justitsminister Peter Hummelgaard siger i Berlingske Tidende.

Og det er hyklerisk, at LA stemmer for at give statsborgerskab til kriminelle udlændinge, når de samtidig påstår at være stramme i udlændingepolitikken.

Og det er også hyklerisk, når Inger Støjberg med sin erfaring fra ministerkontorerne, fastholder, at hun vil løse problemerne inden for konventionernes rammer.

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.

Vi er simpelthen nødt til at fravige konventionen eller ignorere afgørelserne, hvis vi vil bremse skaden og begynde at reparere på det Danmark, vi elsker og holder af.

Betyder det så, at vi skal udvise 10.000vis af indvandrere? Ikke nødvendigvis, men ja, hvis de ikke retter ind og overholder loven.

Jeg er dog ret overbevist om, at hvis danske politikere havde så meget mellem benene, at de turde være konsekvente, så ville adfærden blandt de herboende muslimer også ændre sig markant.

Til gavn for os, og til gavn for dem selv.