En meningsmåling viser nu, at der ikke er flertal blandt danskerne for at bruge flere penge på forsvar, hvis konsekvensen bliver færre penge til velfærd.
Kun 35% procent eller godt og vel hver tredje dansker er villig til at betale regningen for forsvaret af fædrelandet med reduktioner i velfærdsstaten. Selv blandt de danskere, som siger, at de vil stemme borgerligt, er der ikke flertal. Det viser en måling fra Verian, som blev offentliggjort i Berlingske Tidende i dag.
Hos folketingets politikere har de længe haft en fornemmelse af, at forsvarsviljen blandt flertallet af danskere ikke stikker dybere end til der, hvor man skal yde noget selv. SF vil lade ’de rige betale’ ved at rulle skattelettelser tilbage, som allerede er vedtaget. Det flugter helt med flertallets holdning til, at forsvar er fint, så længe andre betaler.
I Socialdemokratiet kigger man mod at optage nye lån – altså igen lade andre om at betale. Denne gang bare vores børn og børnebørn. Det er man ikke afvisende overfor hos de andre partier, så det bliver nok der, aben ender. Den store regning sendes i børneværelset, og så kører vi bare videre med stigende offentlige udgifter.
Et parti går imod strømmen
Det eneste parti, som indtil nu er gået imod strømmen og har koblet stigende udgifter til forsvar med lavere offentlige udgifter på andre områder, er Liberal Alliance. Færre ansatte i staten og en kortere dagpengeperiode er blandt de forslag, som partiet smed på bordet op til landsmødet i Vejle i forrige weekend.
Man må så sige, at de forslag skulle et parti som Liberal Alliance under alle omstændigheder have fremlagt uanset, om forsvaret skal styrkes eller ej. Det er uomgængeligt for et borgerligt parti, som vil kendes ved sin borgerlighed, at man stiller forslag, som vil gøre verdens største offentlig sektor en lille smule mindre.
Men reaktionen på LA’s forslag har været voldsom. Både fagbevægelsen og Socialdemokratiet føler de har fået en gave forærende, fordi de nu igen kan skryde, at de borgerlige vil aflive velfærdsstaten, og dermed bringe sig selv på omgangshøjde med flertallet af velfærdsdanskere, som for alt i verden vil undgå, at en dame på kommunekontoret bliver sparet væk til fordel for en soldat i den tunge brigade.
Vi kan matche Ruslands oprustning – hvis vi vil
Midt i al dette – meget forudsigelige politiske hurlumhej, har et triumvirat af økonomen Lars Christensen, professoren Mikkel Vedby Rasmussen og cheføkonomen Thomas Gress sendt en analyse på gaden, som forklarer, hvad der kræves af økonomi for at genskabe trygheden i en verden, hvor Rusland igen er den aggressor, som vi måtte leve med gennem Den Kolde Krig under navnet Sovjetunionen.
Analysen slår fast, at Danmark sammen med Norden, Baltikum og Polen alene har økonomisk kapacitet til at modsvare Ruslands militære oprustning. De foreslår en konkret og langsigtet økonomisk ramme: Danmark bør i oveni i de stigninger, som allerede er på bordet øge sine forsvarsudgifter med 1.280 mia. kr. frem mod 2050, så de samlet når 3.080 mia. kr. – svarende til 3,4 procent af BNP.
”Dette beløb er det danske bidrag til, at de nordiske lande, Baltikum og Polen (NBP-landene) samlet kan matche Ruslands forsvarsbudget i de kommende 25 år,” hedder det i analysen.
Norden, Baltikum og Polen alene kan neutralisere Rusland
De forestiller sig en arbejdsdeling inden for NATO, hvor Norden, Baltikum og Polen arbejder tættere sammen om forsvaret af nærområdet og også går sammen om at skaffe finansieringen, så de mere robuste lande kan hjælpe de svagere.
Ifølge analysen er Ruslands økonomi svækket. I dag er det samlede BNP for NBP-landene allerede større end Ruslands – og forskellen vil vokse. Mens Rusland forventes at have en årlig realvækst i BNP på blot 1 procent, vokser de nordiske og centraleuropæiske økonomier hurtigere. Faldende russisk arbejdsstyrke og lav produktivitetsvækst vil lægge et yderligere pres.
Fremskrivninger viser, at Rusland frem mod 2050 vil bruge ca. 3.185 mia. dollars om året på forsvaret – svarende til 5,4 procent af BNP. For at matche det skal NBP-landene bruge 3,4 procent af deres BNP. Danmark står for ca. 14 procent af de samlede udgifter – hvilket svarer til 3.080 mia. kr. frem mod 2025
Finansieringen er mulig
Kan Danmark finde 1.280 mia. kr. ekstra til forsvaret uden at sprænge det finanspolitiske råderum? Ifølge analysen: Ja, det kan vi. De tre forfattere viser, at selv en så stor oprustning kan finansieres over 25 år uden at sætte den finanspolitiske holdbarhed over styr – men det kræver en lempelse af, hvor store underskud staten er villig til at acceptere i en periode.
Vi skal altså vænne os til igen, at staten kører med underskud og statens gæld vokser i stedet for at skrumpe, som den har gjort i en årrække.
Oprustning som vækststrategi
De tre forfattere mener ikke, at det er noget problem i sig selv at lade gælden vokse. Dansk økonomi kan uden problemer tåle en større gældsætning. Men de siger også meget klart nærmest i samme åndedrag, at økonomisk vækst er den stærkeste form for forsvarspolitik. Øget velstand skaber råderum og teknologisk overlegenhed, som kan omsættes til sikkerhed.
Rapporten viser, at med blot en økonomisk vækst, der ligger 0,5 procent højere end nu, vil Norden, Baltikum og Polen alene kunne give Rusland alvorligt baghjul frem mod 2050 og overmatche Ruslands militære kapacitet med flere længder.
”Regeringen bør arbejde målrettet for at løfte beskæftigelsen gennem arbejdsudbudsreformer og produktiviteten gennem reformer, som styrker konkurrencen – f.eks. ved at fjerne den offentlige sektors monopoler (…) og sænke beskatningen af kapital- og lønindkomst.”
Og så er vi tilbage ved Liberal Alliance. For en lidt mindre offentlig sektor, en kortere dagpengeperiode og en lidt lavere beskatning er simpelthen forudsætningen for, at produktivitetsgevinsterne skal komme i hus. Og det er der, kæden falder af, logikken brister og Socialdemokrater i alle afskygninger taber sutten.
Det borgerlige svar til den socialdemokratiske gøgeunge-stat
Man kan ikke skabe vækst gennem velfærdsstaten. Det er det private erhvervsliv, der skal investere, producere og sælge. Det offentlige kan bidrage ved at slanke sig, lave færre love og regler og lade være med at gå i vejen.
Det burde der være nogle flere borgerlige politikere, der viste mod til at fortælle – især i disse tider, hvor økonomisk vækst kan direkte relateres til fædrelandets forsvar. Jo rigere vi bliver, desto bedre kan vi forsvare os og dermed falder risikoen for at vi bliver angrebet.
Det er en fortælling, som er stærkere end SF’s og fagbevægelsens om bare at ’lade de rige betale regningen’. Den indstilling bliver vi kun fattigere af – og dermed svagere og mindre trygge.
Du kan læse hele analysen fra de tre her: Selvfølgelig kan det nytte
Du kan se meningsmålingen i Berlingske her: Flertal af danskerne i ny Verian-måling: Oprustning af forsvaret må ikke koste velfærd
