Vi bragte en artikel på Kontrast i sidste uge om, at det var påfaldende, hvor tomme gaderne var med demonstranter mod USA’s forsøg på at overtage Grønland.
Det var en rigtig iagttagelse, da artiklen blev skrevet og bragt. Derfor glædede det mig også at se, at rigtig mange danskere i går lørdag samledes på gader og torve i de større byer for at markere deres afstandtagen til de trusler, som rettes mod Rigsfællesskabet.
Selvfølgelig brugte de venstreorienterede talere anledningen til en generel kritik af USA. Pelle Dragsted fra Enhedslisten gik rituelt i flæsket på techgiganterne og Mellemfolkeligt Samvirke talte om menneskerettigheder til oprindelige folk.
Sådan er det jo, men det skal ikke få lov til at forstyrre billedet af, at rigtig mange danskere mødte op og udtrykte deres opbakning til Rigsfællesskabet. For uden en folkelig opbakning til at fastholde Grønland og grønlænderne som en del af Danmark og en del af den danske befolkning, er Grønland tabt for Danmark.
Danmark står svagt
Desværre har danske politikere i årtier ageret som om, Grønland skulle adskilles fra Danmark. Og den grønlandske elite har på samme måde talt og handlet som om, det kun var en midlertidig ordning, at man hørte til Danmark. Både i Folketinget og i Grønland har stemmerne lydt for grønlandsk selvstændighed.
Selvstyreloven, som blev vedtaget i Folketinget i 2009 sagde meget klart, at Grønland kan få hele territoriet overdraget den dag, de beslutter sig for at løsrive sig fra Danmark. Og et stort flertal af grønlandske politikere har siden 2009 gentaget og gentaget, at målet er et uafhængigt Grønland.
Det er derfor, Danmark i dag står så svagt overfor en amerikansk præsident, der ønsker at gøre Grønland til en del af USA. For det politiske Danmark og det politiske Grønland har entydigt og klart i 17 år gentaget, at Danmark ikke skal beholde Grønland.
Derfor virker det ikke overbevisende, når den danske regering nu så voldsomt protesterer mod, at en anden magt viser sin interesse for territoriet. Vi ønsker jo ikke at beholde det, så hvorfor blande sig i, hvad grønlænderne vælger at gøre?
En naiv og tankeløs idé om selvstændighed
Det giver jo på ingen måde USA ret til at tage Grønland med magt. Og det gør det ikke mere acceptabelt, at USA truer med magt. Det er dels meget ubehageligt for grønlænderne på den måde at blive reduceret til statister i deres eget liv, og det er ødelæggende for den alliance, som de vestlige lande opbyggede sammen begyndende med USA’s indtræden i Første Verdenskrig den 6. april 1917 på de allieredes side.
Men når det er sagt, så må erkendelsen brede sig blandt både danske og grønlandske politikere. Grønland har ikke en fremtid som selvstændigt land. Det har været en naiv og tankeløs idé, der har fået lov til at leve alt for længe.
Hvis det så kun handlede om det militære, kunne man sikkert finde en ordning. Danmark er jo heller ikke stærkt nok til at forsvare Grønland alene. Men det handler om alt fra forsvar til infrastruktur, basale velfærdsordninger, produktion, finanser og velstandsskabelse. Grønland har ingen forudsætninger overhovedet for at hævde sig som selvstændig stat. Og vil aldrig få det.
Det skal være 'for evigt'
Grønlænderne - eller i hvert fald eliten i Nuuk – siger i disse dage klart fra overfor ideen om at blive en del af USA. Den logiske konsekvens af den indstilling må nødvendigvis være, at man så vil vælge at udvikle sig som folk og samfund indenfor Rigsfællesskabet med de begrænsninger og den afhængighed af beslutninger i Danmark, det giver.
Jeg har hørt den unge landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen forsøge at sige noget i den retning, men slet ikke klart nok. Vi taler ikke om en midlertidig løsning, men om en varig – varig som i evighed – del af Rigsfællesskabet underlagt Danmarks Riges Grundlov, Folketingets love og Kongens nåde.
Det er den – ret grundlæggende – ændring i Grønlands stilling, som kan afmontere truslen fra USA, eller i hvert fald fjerne alle spekulationer om, at grønlænderne kan blive solgt. For deri har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ret. Vi lever ikke i en tid, hvor man sælger mennesker. Det gjorde vi engang. USA købte både Alaska og De Vestindiske Øer inklusive befolkningerne.
Fordrer folkelig opbakning
Hvis den ændring skal gennemføres, er det altafgørende, at danskerne bakker op om projektet, at danskerne udtrykker ønske om at beholde ikke bare øen, men også befolkningen som en del af vores nationale fællesskab.
Grønlænderne skal ikke bare opleve, at de mister udsigten til selvstændighed. De skal opleve, at det, de får i stedet, er et land og en befolkning, der omfavner dem, fordi de er en del af os selv, og har været med os i 100vis af år.
Danskerne på gaden i går lørdag tænkte måske ikke disse tanker. Jeg tror faktisk, men kan ikke vide det, at mange er mere gale på Trump end de er glade for grønlænderne. Men det er den nationale sammenhængsfølelse, som skal mobiliseres meget bredt i samfundet, for at det kan lykkes.
Gør som Kongen
Kongefamilien har siden Christian X’s tid været sig bevidst om at bevare de mentale bånd mellem Danmark og Grønland. De danske politikere i langt mindre grad, og danskere i almindelighed kun sjældent og sporadisk.
Vi bliver nødt til at oppe os og engagere os i grønlænderne. Vi skal alle tage grønlænderne til os som Kongen har gjort. I modsat fald er Grønland tabt for Rigsfællesskabet, og siden grønlandsk selvstændighed ikke er en option, bliver grønlændernes fremtid i så fald amerikansk.
