I en artikel i magasinet UnHerd argumenterer Goodhart for, at den politiske konsensus, som dominerede fra 1980’erne og frem til finanskrisen, gradvist er ved at blive afløst af en ny.
Hvor den tidligere orden byggede på økonomisk globalisering, kulturel liberalisering og en stærk tro på internationale institutioner, vokser der nu en bredere konsensus frem omkring national interesse, social sammenhængskraft og demokratisk selvbestemmelse.
Goodhart beskriver perioden fra 1980’erne som en tid præget af det, han kalder ”metropolitansk åbenhed”. På den ene side gennemførte højrefløjen markedsreformer og økonomisk deregulering. På den anden side vandt venstrefløjen gradvist gennemslag for mere liberale normer om identitet, rettigheder og lighed.
Ifølge Goodhart skabte denne model betydelige gevinster. Levestandarden steg, flere fik adgang til videregående uddannelse, og kvinder samt etniske minoriteter opnåede større frihed og muligheder. Samtidig blev samfundseliten bredere og mere åben end i efterkrigstiden.
Den liberale æras utilfredse tabere
Men udviklingen havde også omkostninger. Mange industriarbejdspladser forsvandt, og en del regioner oplevede økonomisk tilbagegang. Finanskrisen i 2007-08 forstærkede disse problemer. For Goodhart er utilfredsheden dog ikke alene økonomisk. Han peger på tre dybere kulturelle forandringer, som efter hans opfattelse har præget de vestlige samfund.
