Chefredaktør Mikkel Anderssons nytårstale handler om status i ind- og udland, store fortællinger og kampe, samt hvad vi realistisk kan håbe på i 2022.

“Tag ikke fejl. Jeg er ingen dommedagsprofet, som længes mod krig, skibskatastofer og pludselig død. Årtierne efter Murens fald har været enestående og fantastiske, netop fordi der ikke hang atomtrusler over vore hoveder. Fordi krigen var noget, man primært havde i andre tider eller lande. 

Men nu er det, som om vi kæmper mod kampen i sig selv. Som om målet med vores tilværelse ikke længere er det gode, men derimod det gnidningsløse liv. Som om selve ideen om meritokrati og konkurrence langsomt bliver stadig mere irrelevant, mens både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forvandles til dagtilbud for voksne, hvor målet er social harmoni i stedet for en stræben efter det bedste – uanset om det er uddannelse, forskning eller produkter.”