Video

11.04.21

Professor går efter en middelvej i identitetsdebatten

Professor i islamstudier Thomas Hoffmann kalder den borgerlige kritik af politisk forskning for ”både en gave og en opgave”. Han gæster Interviewet som en moderat stemme i debatten om identitetspolitik på universitetet.

Smid ikke barnet ud med badevandet, skrev Thomas Hoffmann, professor mso i koran- og islamstudier, KU, for nylig i Weekendavisen. Formaningen kommer i den aktuelle debat om identitetspolitikken, og hvad den gør ved uddannelse og forskning, og det bliver fulgt op her i Interviewet på Kontrast. 

Hoffmann er bekymret for, at den hårde kritik, der er kommet fra borgerlig side, kan få uønskede konsekvenser for vigtig forskning på følsomme områder. 

Men er det ikke rigtigt, som vært og redaktør Mikkel Andersson spørger, at Hoffmanns eget område er hårdt ramt? At forskerne konsekvent undgår at problematisere selve islam, og at de i stedet leder efter problemernes årsager i økonomiske forhold eller vestlig racisme?

Et overdrevet billede, svarer Hoffmann. Men samtidig ikke et billede, der kommer ud af ingenting. Ifølge professoren er Henrik Dahl og Morten Messerschmidt ”både en gave og en opgave” med henvisning til de to MF'ers hårde kritik af aktivisme på universitetet.

Få uddybet nærmere i denne udgave i Interviewet, hvad Thomas Hoffmann mener, både om sit eget område og overordnet set. Og få et bud på en holdning, der balancerer mellem de mest markante synspunkter i debatten.

Interviewet tjener i øvrigt som en snigpremiere på temaugen 12.-18. april, hvor Kontrast sætter meget mere fokus på identitetspolitik og dens konsekvenser. Inklusive et slagtilbud til nye medlemmer.

Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter