Video

18.04.21

Rune Selsing: ‘Det har ingen videnskabelig værdi overhovedet’

Det er dybt problematisk, at forskningscentre og publikationer promoverer identitetspolitisk pseudovidenskab og politisk aktivisme. Det mener debattør og cand.mag. i filosofi Rune Selsing.

I ugen, der er gået, har Kontrast sat fokus på identitetspolitik, ikke mindst i uddannelsesvæsenet. Men vi har ikke set nærmere på noget af den forskning, der i debatten bliver beskyldt for at være politiserende og pseudovidenskablig. Det har Rune Selsing imidlertid i en række indlæg i Jyllands-Posten (her, her og her), og i Interviewet redegør han for sin kritik og perspektiverer. 

Hør blandt andet, hvorfor Rune Selsing ikke mener, det giver mening i en forskningsartikel at hævde, at en debat om bederum i virkeligheden handler om race, fordi forfatterne “stoler på den følelsesstruktur, vi mærker gennem vores kropslige og historiske indlejrethed”. 

Eller hvorfor der ikke er belæg for at hævde at “[Marie] Krarup og [Mattias] Tesfaye samler angsten op og sender den i cirkulation i debatten. De kræver universitetet transformeret til et nationalt kontrolleret og renset helle for hvide”. Og hvorfor det er et problem, at en række feministiske forskere ønsker artikler, der skaber ”store bølger af forandringer” med ”revolutionært potentiale”.

Og hvad mener Rune Selsing, så løsningen er? Skal rektorerne eller politikerne gribe ind - og risikerer det ikke at undergrave forskningsfrihed og armslængdeprincipper?

Du kan finde Interviewet samt audio af alle Kontrasts udsendelser som podcast i iTunes, Google Podcast, Spotify og via vores RSS-feed.



Nyhedsbrev

Bliv opdateret, når der er nyt fra
Kontrast

Indtast din e-mail-adresse, og få nyt fra det borgerlige Danmark, artikler, analyser, debatter, anmeldelser og information om fordele og tilbud fra Kontrast. 


Newsletter